Herrelandsholdet som kommercielt lokomotiv – konflikt eller?

Publikation: AndetIndlæg i netbaserede medier

Abstract

Når der analyseres på forhandlingerne, er det vigtigt at definere de centrale kontekstuelle faktorer (f.eks. de kommercielle vilkår omkring landsholdsaktivitet) og den tidsrelation (f.eks. at forhandlingerne kan spænde ben for forberedelsen til vigtige kampe eller for afviklingen heraf), som spiller ind. Samtidig er det essentielt at erkende, at forhandlingerne og dermed spillerne (repræsentereret af Spillerforeningen) samt DBU er produkter af den samtid, som de færdes i. Tiden med fællessang i Parken, klaphatte og fodbold på specifikke tidspunkter om søndagen i nationale ligaer samt med en allestedsnærværende national identitetsfølelse omkring alle landskampe er afløst af fanadfærd, hvor forbruget af fodboldkampe ikke kun finder sted ’live’ på stadion eller foran TV hjemme i stuerne samt en tilstand, hvor fodbold er blevet global business med spillerne som iscenesatte reklamesøjler og genstandsfelt for forhandling af medierettigheder og sponsorintegration i en forretningsmodel, hvor tilskuertal og billet- og lignende kamprelaterede indtægter er afhængig af spillernes performance. Der skal således være sammenhæng mellem indtægter og udgifter i det samlede regnskab for at optimere tingenes tilstand.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato28 aug. 2018
StatusUdgivet - 28 aug. 2018

Emneord

  • Erhvervsliv, handel og økonomi

Citationsformater