Higher Education in the Postdigital Condition. From Competence Thinking to Caring Practices - Rethinking Building

I takt med at AI trnnsformerer de epistemiske, relationelle og institutionelle rammer i videregående uddannelse, er de dominerende forståelser af uddannelsernes rolle ofte rettet mod produktivitet, automatisering og tilpasning af kompetencer. På denne baggrund undersøger dette paper en begrebsmæssig rekonstruktion af Bildung, der fremhæver omsorg (care), ansvarlighed (accountability) og lydhørhed (respnsiveness) som centrale bestræbelser i AI-medierede uddannelser. Med afsæt i praksisteori - især Joseph Rouse's forståelse af normativitet som indlejret lydhørhed i praksisser - argumenterer jeg for, at Bildung må gentænkes, ikke som dyrkelsen af autonome individer alene, men som et løbende, situeret engagement i sociale praksisser. Denne rekonstruerede forståelse af Bildung lægger vægt på relationel orientering, etisk refleksivitet og demokratisk dannelse gennem fem indbyrdes forbundne dimensioner: critique, creativity, communication, collaboration og care (de 5 C'er). I modsætning til forståelser, der ser etik som noget eksternt i forhold til teknologi, foreslår jeg, at Bildung forår som en intern orientering i sociotekniske praksisser - en orientering der guider, hvordan undervisere og studerende lærer, underviser og handler med og gennem AI. Frem for enten at modstå eller ukritisk omfavne AI, inviterer denne tilgang til en situeret og refleksiv tilgang: én, der skaber rum for kritisk dømmekraft, gensidig involvering og medskabelse af ansvarlige fremtider.