Historiske kundskaber og læremidler

Siden 1994 har læreplaner til skolefaget historie betonet, at kundskaber der formidles i undervisningen er tolkninger, og at den levede (fortiden) og den fortalte historie er noget forskelligt. Og som en konsekvens heraf kan historiske kundskaber ikke være eviggyldige fortællinger om fortiden. Trods det bruger vi - individuelt og i fællesskaber - historiske kundskaber til at forstå og orientere os i samtiden og tage bestik af vores fremtidsmuligheder. At kundskaberne, der produceres/formidles i historieundervisningen skal have nytteværdi for eleverne har fremgået af fagformålene med begreber som ”historiebevidsthed” og ”historisk bevidsthed” samt kravet om, at undervisningen skal ”[…] styrke deres (elevernes) viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv” . Med afsæt i generelle opfattelser af historiske kundskaber og de specifikke, der fremgår af læreplanen, Fælles Mål 2009, diskuterer nærværende paper, hvordan – eller om – disse forståelser af historiske kundskaber kommer til udtryk i læremidlerne.