Historiske kundskaber og læremidler

Siden 1994 har danske læreplaner til skolefaget historie med forskellige formuleringer betonet, at kundskaber, der formidles i undervisningen, er tolkninger. Derfor må man skelne mellem levet historie, fortiden, og beretningen om den, fortalt historie. Og som konsekvens heraf kan historiske kundskaber og sammenhænge ikke være endegyldige sande fortællinger. Alligevel bruger vi som mennesker - individuelt og i fællesskaber - historiske kundskaber til at forstå og orientere os i samtiden og tage bestik af vores fremtidsmuligheder. At kundskaberne, der produceres/formidles i historieundervisningen skal have en nytteværdi er fremgået af fagformålene med begreber som ”historiebevidsthed” - i den seneste læreplan, Fælles Mål 2009, dog ”historisk bevidsthed”, samt i kravet om, at undervisningen skal ”… styrke deres (elevernes) viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv” . Ud fra analyser af udbredte læremidler i skolefaget diskuterer nærværende artikel, hvordan – eller om – ovenstående opfattelse af historiske kundskaber kommer til udtryk i læremidlerne og reflekteres i deres anvendelse i praksis.