Hospice - et levende hus: En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg

Det er formålet med afhandlingen Hospice – et levende hus. En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg at skabe vi¬den om den oplevelse det uhelbredeligt syge menneske, der tilbringer den sidste del af livet på et hospice, har af omsorgspraksis og levet liv på hospice, og at bidrage til udvik¬ling af en ny forståelse af åndelig omsorg som sygeplejefagligt begreb.
Undersøgelsen, der har en livsverdensfænomenologisk tilgang, gennem¬føres som et etnografisk feltstudie. I en periode på otte måneder, hvor jeg har været deltagende observatør på to hospicer, er der gennemført 39 interviews med patienter, pårørende og professionelle. Desuden består det empiriske materiale af 36 dagbogsoptegnelser over deltagerobservationer, samt diverse nedskrevne tanker, notater, breve og gæstebogshilsener. Det empiriske materiale er udsat for en fænomenologisk analyse, der i første om¬gang er udført uden teoretisk indblanding og efterfølgende perspektiveret ved inddragelse af Medard Boss’ daseinsanalytiske tilgang til forståelse af menne¬ske og krop, sundhed og sygdom og af Kari Martinsens omsorgstænkning.
Analysen viser, at den uhelbredeligt syge patient på hospice oplever at blive mødt og set som et selvstændigt individ. Det har betydning, at de professi¬onelles omsorgshandlinger, både i form af praktiske handlinger og som sam¬tale og nærvær, udføres ud fra et kendskab til patientens ønsker og præferencer, og til, hvad der tjener den enkelte pa¬tient bedst. Der tages vare på hele mennesket ud fra en sanselig opmærksom¬hed, og der gives rum for, at det enkelte menneskes liv kan udfolde sig. Analysen tyder på, at åndelig omsorg kan forstås som en livsudfoldelsesskabende praksis, hvor den professionelle stedfortrædende støtter det syge menneske i at række kroppende ud efter verden. Denne forståelse indebærer at skabe rum for, at patienten kan være sig selv, uanset hvilket livssyn, person¬lighed, vaner og traditioner han eller hun bærer med sig, og at give det syge menneske værdighed. Det kan forstås som åndelig omsorg at tage godt vare på hele kroppen og også indtænke æstetikkens betydning for helkropslig nydelse; og jeg finder grundlag for at nytænke forståelsen af åndelig omsorg ikke som en dimension på linje med en fysisk, en psykisk og en social dimension, men nærmere som en dimension, der infiltrerer hele kroppen.