Housing Accessibility Methodology Targeting Older People: Reliable Assessments and Valid Standards

Publikation: Bog/antologi/rapport/kliniske retningslinjerBogForskning

1 Downloads (Pure)

Abstract

Populærvidenskabelig sammenfatning på dansk
Den aldrende befolkning bliver større, hvilket giver samfundet og de fagprofessionelle en række udfordringer bl.a. med hensyn til udformning af tilgængelige omgivelser. Dette gælder ikke mindst boligen, da ældre mennesker overvejende opholder sig i hjemmet og ønsker at blive boende i egen bolig længst muligt. Menneskets naturlige aldring indebærer bl.a. fysiske funktionsnedsættelser i forskellig grad. Som følge heraf anvender mange ældre mennesker mobilitetshjælpemidler, eksempelvis rollatorer og kørestole. Ældre mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, som anvender mobilitetshjælpemidler, har øget sandsynlighed for at få problemer med at udføre hverdagsaktiviteter i hjemmet, fordi boligen ikke er tilstrækkelig tilgængelig. Boligers tilgængelighed har betydning for ældre menneskers mulighed for at bevare deres sundhed og uafhængighed af andres hjælp, hvorfor det er vigtigt at identificere de barrierer i boligen, som giver anledning til tilgængelighedsproblemer.
Til dette formål er der er behov for valide og reliable måleredskaber, hvor validiteten sikrer, at måleredskabet faktisk undersøger det fænomen, som det har til hensigt, mens reliabilitet sikrer, at måleredskabet er stabilitet over flere målinger. Det har dog vist sig, at der er en række faktorer, som påvirker reliabiliteten. Disse faktorer kan eksempelvis være dataindsamlernes (raters) forudsætninger for at lave undersøgelsen eller, at måleredskabets items er formuleret upræcist. Endeligt kan der være faktorer i omgivelserne, der under selve undersøgelsessituationen påvirker undersøgelsens resultat. Derfor er der brug for indgående analyser af, i hvor høj grad sådanne faktorer påvirker måleredskabers reliabilitet. Valide og reliable måleredskaber er en forudsætning for, at de fagprofessionelle kan foretage interventioner, f.eks. rettet mod boligen, på et kvalificeret grundlag. Desværre findes der ikke mange redskaber, der kan bruges til at identificere tilgængelighedsproblemer i boligen, som samtidig er undersøgt for validitet og reliabilitet. Der er dog et måleredskab, nemlig det såkaldte ”Housing Enabler,” som er udviklet i Sverige. De nordiske lande har i store træk sammenlignelige boliger og ens politikker på tilgængelighedsområdet, hvilket er baseret på fælles
71
fundamentale værdier. Eftersom Housing Enabler allerede er oversat til flere sprog og har vist sig at være brugbar i andre lande, vil udviklingen af et fælles nordisk måleredskab på en gang give mulighed for, at mange fagprofessionelle får adgang til et redskab, der desuden har potentiale til at styrke tilgængeligheden på et samlet nordisk niveau.
Foruden behovet for at undersøge tilgængeligheden i eksisterende boliger, er der endvidere behov for at sikre tilgængelighed i opførelsen af nye boliger. Til sikring af dette, findes der en række standarder for biligdesign, der bl.a. specificerer, hvordan boliger skal udformes, så de lever op til vores krav om tilgængelighed. Arkitekter, bygherrer og andre fagprofessionelle bruger standarderne som et værktøj til at styre efter under opførelse af nye boliger. Det er derfor vigtigt, at den viden, der definerer disse standarder er valid. Herved forstås, at standarderne rent faktisk sikrer boligens tilgængelighed, så mennesker med funktionsnedsættelser har mulighed for eksempelvis at komme ind i boligen, komme omkring i boligen, samt nå deres ting i skabene. Standarddefinitionerne spiller på den måde en afgørende rolle for mennesker med funktionsnedsættelser, de fagprofessionelle og dermed for samfundet som heldhed. Forskning har dog vist, at den viden, der informerer disse standarder, er usikker og mangelfuld, fordi den er fastsat på baggrund af små og få studier, eller fordi den bygger på praksiserfaring og anekdoter. Således er det vigtigt at få større viden om konsekvenserne af mangel på forskningsbaserede standarddefinitioner samt at bidrage til udviklingen af metoder, der er med til at øge standarddefinitionernes validtet. Det overordnede formål med denne afhandling er at udvikle og afprøve metoder og tilgange til at kvalificere reliable og valide undersøgelser af tilgængelighedsproblemer i boligen og bidrage til udviklingen af valide standarddefinitioner for boligdesign, der fremmer tilgængelighed til fordel for ældre mennesker med funktionsnedsættelser. Afhandlingen består af i alt fire studier.
Formålet med det første studie var at udvikle en indholdsmæssig valid nordisk version af måleredskabet ”Housing Enabler” og teste dets reliabilitet, når redskabet anvendes i praksis. Processen med at udvikle og oversætte måleredskabet til dansk, islandsk, finsk og svensk involverede diverse konstellationer af forskellige fagprofessionelle (f.eks. oversættere, ergoterapeuter og arkitekter). Til selve oversættelsen, blev metoden ”the two-panel approach” anvendt. For at undersøge reliabiliteten af den nordiske Housing Enabler, undersøgte vi overensstemmelsen mellem data indsamlet af 20 ergoterapeuter, der parvist i alt undersøgte 106 boliger på tværs af de fire nordiske lande ved hjælp af den nordiske Housing Enabler. Data blev målt med to alment kendte mål, nemlig procentvis overensstemmelse og Kappa statistik. Resultaterne viste, at den nordiske Housing Enabler var tilstrækkelig reliabel til at den fremadrettet kan anvendes i de involverede nordiske lande.
Formålet med det andet studie var at identificere potentielle faktorer, der påvirker overensstemmelsesdata, når flere personer undersøger samme sag under lignende omstændigheder og at undersøge graden af faktorernes bidrag til variationen i overensstemmelsesdata. Det ultimative formål var at udvikle en metode, der kan være med til at forbedre måleredskabers reliabilitet. Med afsæt i en begrebsanalyse af ”overensstemmelse,” som blev delt op i komponenterne: raters, items og kontekst, analyserede vi variationen i de overensstemmelsesdata, der blev indsamlet i det første studie. Variationen i overensstemmelsesdata blev delt op i relative andele og påvirkningen af specifikke karakteristika hos raters og items blev analyseret. Resultaterne viste at items, der forekommer hyppigt eller sjældent, eller som har en evaluerende karakteristik (f.eks. glatte gulve) samt dataindsamleres (raters) mangel på erfaring med brugen af standardiserede måleredskaber, var signifikante prædiktorer på variation i overensstemmelsesdata. Desværre havde vi ikke de fornødne data til at tage analysen en skridt videre ved også at undersøge, hvordan karakteristika fra komponenten kontekst påvirker variationen. Dette metodestudie resulterede i anbefalinger til, hvordan man med fordel fremover kan designe overensstemmelsesstudier mhp. at identificere de faktorer, der bidrager til variation i overensstemmelsesdata.
Formålet med det tredje studie var at få indsigt i konsekvenserne af manglende forskningsbaserede standarddefinitioner for tilgængeligt boligdesign. Dette blev undersøgt ved at studere, hvordan forskellige standarddefinitioner påvirker andelen af boliger, som anses for at være tilgængelige og andelen af ældre mennesker, som anses for at have tilgængelighedsproblemer. Til dette formål blev data fra et stort Europæisk projekt anvendt (The ENABLE-AGE). Materialet rummede data på 1150 ældre mennesker, deres funktionsnedsættelser, brug af mobilitetshjælpemidler, boligtype og tilgængelighedsbarrierer i boligen målt med Housing Enabler. Resultaterne viste, at få centimeters forskel i standarddefinitionerne, kan have afgørende betydning for andelen af boliger, som anses for at være tilgængelige og andelen af mennesker, som anses for at have tilgængelighedsproblemer. Eftersom standarderne har så stor indflydelse på både boliger og personer med funktionsnedsættelser, viser dette studie nødvendigheden af at basere standarddefinitionerne på et validt grundlag.
Formålet med det fjerde studie var at undersøge validiteten af nuværende standarddefinitioner for tilgængeligt boligdesign gennem en aktivitetsbasseret tilgang. Endvidere var formålet at undersøge, om der er forskel på tilgængelighedsproblemer blandt ældre mennesker med fysiske funktionsnedsættelser, der ikke anvender et mobilitetshjælpemiddel, der anvender rollator og der anvender kørestol og om der er forskel på data, der er indsamlet ved observation sammenlignet med egen-rapportering. Dette blev
73
undersøgt ved at registrere hyppigheden og graden af tilgængelighedsproblemer, når ældre mennesker interagerer med omgivelserne. Dette studie involverede i alt 30 ældre mennesker (10 uden mobilitetshjælpemidler, 10 med rollator og 10 med kørestol), som lavede frokost og kaffe i et køkken, der var udformet efter nuværende standarddefinitioner for tilgængeligt boligdesign. Mens deltagerne udførte disse hverdagsaktiviteter, blev køkkenet observeret for tilgængelighedsproblemer, hvilket blev efterfulgt at et spørgeskema interview om deltagernes egne oplevelse af tilgængelighedsproblemer. Resultaterne viste, at nuværende standarddefinitioner ikke er valide, idet køkkenet i overraskende grad gav anledning til tilgængelighedsproblemer, ikke mindst hos kørestolsbrugerne. Dette er i tråd med resultater fra andre studier på området. Observation af tilgængelighed i en aktivitetsbasseret tilgang er en god metode til at undersøge standarddefinitioners validitet på, idet man ser interaktionen mellem de komponenter, som vi fandt, der bestemmer graden af tilgængelighed, nemlig: personen, mobilitetshjælpemidlet, omgivelserne og aktiviteten. Derimod tilførte egen-rapportering ikke til ny viden.
Samlet set bidrager denne afhandling til øget viden om nye metoder og tilgange, der har potentiale til at forbedre praksis og forskning indenfor tilgængelighedsområdet, særligt med fokus på boligen. Desuden har afhandlings resultater politisk betydning med hensyn til fastsættelse af standarddefinitioner i en national såvel som global kontekst til fordel for ældre menneskers sundhed, velbefindende og uafhængighed. Resultaterne bidrager endvidere med ny viden, der inviterer til refleksioner over centrale begreber indenfor instrumentudvikling og forskning i tilgængelighed.
OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedLund
ForlagLunds University
Vol/bind26
Antal sider86
ISBN (Trykt)9789187189951
StatusUdgivet - 15 mar. 2013
NavnFaculty of Medicin Doctoral Dissertaion Series
Nummer26
Vol/bind2013

Emneord

  • ergoterapi

Citationsformater