Hun lagde døden i Guds hånd

Livet med uhelbredelig sygdom kan afføde eksistentielle og åndelige overvejelser, som også kan være af religiøs karakter. Det kan være en udfordring for sundhedspersonale at inddrage religiøse spørgsmål i omsorgen for et menneske med en livstruende sygdom og forestående død i et sundhedsvæsen, der overvejende arbejder ud fra et biomedicinsk fokus. Vi undersøger betydningen af tro hos et uhelbredeligt sygt menneske, for hvem religiøse spørgsmål fylder mere end biomedicinske. På baggrund af en analyse af observationer og interviews med en uhelbredeligt syg kvinde og hendes nære pårørende beskrives kvindens levede erfaringer med trosliv og hendes forståelse af at være i Guds hånd. Gennem teoretiske perspektiver hentet hos Pargament, Buber og Frankl diskuteres, hvordan troen og forholdet til Gud både kan føre til lettelse over at overlade ansvaret til Gud og have betydning for måden at mestre sin sygdomssituation på.