Hvad er god inklusionspraksis

Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn – og de fagprofessionelle omkring dem – oplever mulighed for inklusion, det vil her sige mulighed for deltagelse i forskellige fællesskaber i den danske folkeskole over en periode på 2½ år. Udover fortællinger om børnenes mulighed for deltagelse træder i en række af interviewene også fortællinger om de fagprofessionelles oplevelser af to forskellige arbejdsfællesskaber frem: 1) et overordnet praksisfjernt arbejdsfællesskab omkring inklusion og: 2) et praksis-nært arbejdsfællesskab omkring inklusion, udviklet i praksis og af de fagprofessionelle selv.
I artiklen vises, hvordan de fagprofessionelle ser arbejdsfællesskab (1) som best practice og arbejdsfællesskab (2) som second best practice. Artiklen har i forlængelse heraf to pointer:
* de fagprofessionelles oplevelse af det praksisnære arbejdsfællesskab som second best practice kan ses som en negativ spiral, der sætter begrænsninger for de fagprofessionelle og deres arbejde med at skabe mulighed for deltagelse for børnene
* at det, de fagprofessionelle ser som second best practice, kan siges at være best practice i den forstand, at her skabes muligheder for deltagelse for børnene.