Hvad er seksualitet hos mennesker med udviklingshandicap? – er der eksempelvis tale om infantil seksualitet i de situationer, hvor borgere med udviklingshandicap udtrykker deres seksualitet gennem selvstimulering og sanselighed?

Dette kapitel er skrevet ud fra en metode, som kaldes anekdoteteori (Gallop, 2002). Anekdoteteori handler om at bruge praksissituationer til at skabe teorier og omvendt at bruge forskellige teorier til at analysere praksissituationer. I dette kapitel vil vi gerne have en forståelse af, hvad seksualitet er for mennesker med udviklingshandicap. Seksualiteten er forskellig for alle mennesker, og den viser sig netop gennem situationer i praksis. Vi har alle en seksualitet med bl.a. følelser, drifter og behov, dette er ikke anderledes, fordi man har udviklingshandicap. Det, der er særligt, er at man pga. sit udviklingshandicap kan have svært ved at udtrykke tanker, behov og følelser om seksualitet verbalt. Da vi således ikke så let kan opnå en forståelse af seksualiteten hos mennesker med udviklingshandicap, kan vi gennem anekdoteteorien undersøge det, der sker i en bestemt konkret situation. Da alle situationer er særlige på hver deres måde, kan undersøgelsen vise, hvordan vi kan blive mere opmærksomme på den enkeltes seksuelle udtryk.