Hvad kendetegner begynderlæseundervisningen på 0.-2. klassetrin på fire forskellige skoler?

I dette studie undersøger vi, hvad der kendetegner den læseundervisning, som elever møder i den danske grundskoles indskoling, som omfatter børnehaveklasse og 1.-2. klassetrin (seks-otte årige). Vi undersøger, hvilke læse- og skriveaktiviteter der gennemføres, og hvordan aktiviteterne afspejler en balanceret læseundervisning (Bremholm, 2017). Vi fokuserer på hvilke læremidler, der inddrages og de forskelle, der måtte være i læremiddelbrug og læse- og skriveaktiviteter mellem de tre klassetrin på tværs af skoler. Studiet er en del af udviklingsprojektet: (Selv)sikker læsestart (2024-2027), som er forankret i Nationalt Videncenter for Læsning og støttet af Nordea Fonden.
Den teoretiske ramme for studiet er syv principper for en balanceret læseundervisning af Bremholm (2017), som bygger på en sociokognitiv og funktionel tilgang til læseundervisningen, hvor der balanceres mellem eksplicit undervisning i skriftens lydprincip, funktionel skrivning og et bredere læsekulturelt fokus på indholdsrige tekstuniverser. Desuden er studiet inspireret af Bremholm et al. (2024), som foreslår at inddrage indskolingselevers livsverden i læse- og skriveundervisningen. Studiet baseres på observationer fra efteråret 2024 i indskolingsklasserne på fire forskellige skoler. Der er tale om baselineobservationer, dvs. observationer fra før udviklingsprojektet gik i gang. Vi har således observeret undervisningen i 11 børnehaveklasser, otte 1. klasser, syv 2. klasser og fire samlæste 1. og 2. klasser. Vi anvender en række datadrevne kategorier, som vi koder på aktivitetsniveau og kan derved gennem analyserne opnå en forståelse af, hvilke læse- og skriveaktiviteter der karakteriserer den observerede undervisning.
Studiet peger foreløbigt på, at lærerne fortrinsvist gennemfører læseundervisningen med afsæt i læremidler og finder det udfordrende at gøre sig fri af læremidlernes indholdsfokus og organiseringsformer. Dette udfordrer en balanceret læse- og skriveundervisning, idet de anvendte læremidler indeholder en overvægt af afkodningsaktiviteter, som i mindre grad inddrager dette studies mangfoldige elevgruppes livsverden (se Bremholm, 2017).
Tidligere undersøgelser af begynderlæseundervisning i en dansk kontekst har primært været enten intervenerende med fokus på elever i risiko for skriftsprogsvanskeligheder (se fx Gellert et al., 2024) eller haft fokus på læreres selvrapporteringer af læremiddelbrug (Bundsgaard et al., 2017). Dette studie bidrager således i et etnografisk og deskriptivt perspektiv med viden om, hvad der faktisk sker i den almene begynderlæseundervisning på de fire deltagende skoler i projektet.
Referencer
Bremholm, J. (2017). Begynderundervisningens svære balance. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. K. Skyggebjerg (red.). Læremidlernes danskfag (s. 78-102). Aarhus Universitetsforlag.
Bremholm, J., Kabel, K., & Bundsgaard, J. (2024). At skrive verden frem: Genrer og semantiske universer i børns tidlige skoleskrivning. Acta Didactica Norden, 18(3), 1-25. Artikel 6. https://doi.org/10.5617/adno.11366
Bundsgaard, J., Buch, B. & Fougt, S. S. (2017). De anvendte læremidlers danskfag belyst kvantitativt. I. J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. K. Skyggebjerg (red.). Læremidlernes danskfag (s. 28-54). Aarhus Universitetsforlag.
Gellert, A. S., Petersen, D. K., Borstrøm, I., Poulsen, M., & Elbro, C. (2024). Tidlig indsats mod ordblindhed – en effektundersøgelse med elever i 1. klasse. NyS, Nydanske Sprogstudier, 1(66), 36–65. https://doi.org/10.7146/nys.v1i66.148749