Abstract
Skolens naturfag og matematik optræder oftere og oftere i det amerikansk-inspirerede akronym STEM. Således også i National naturvidenskabsstrategi, i teknologipagten og i Engineering i Skolen.
Hverken i USA eller i Danmark er der dog enighed om hvordan STEM skal og bør defineres, eller hvilket indhold det skal have. I denne artikel vises det hvordan danske virksomheder via Dansk Industri ogfonde anvender en STEM-kriseretorik til at sikre fokus på T’et, E’et og elevernes/de studerendes arbejdsmarkedsparathed.
Med artiklen lægges der op til en debat om hvordan STEM bør defineres, og af hvem
Hverken i USA eller i Danmark er der dog enighed om hvordan STEM skal og bør defineres, eller hvilket indhold det skal have. I denne artikel vises det hvordan danske virksomheder via Dansk Industri ogfonde anvender en STEM-kriseretorik til at sikre fokus på T’et, E’et og elevernes/de studerendes arbejdsmarkedsparathed.
Med artiklen lægges der op til en debat om hvordan STEM bør defineres, og af hvem
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Artikelnummer | 4 |
| Tidsskrift | MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik |
| Udgave nummer | 2 |
| Sider (fra-til) | 70 - 88 |
| Antal sider | 19 |
| ISSN | 1604-8628 |
| Status | Udgivet - 1 jun. 2019 |
Emneord
- Skoler, fag og institutioner
Citationsformater
Schmidt, J. R. (2019). Hvem definerer STEM i skolen og i skoleforskning? MONA - Matematik- og Naturfagsdidaktik, (2), 70 - 88. [4].