Hverdagens Erobring: Etniske minoritetsunge i europæiske storbyer

    Publikation: Bog/antologi/rapport/kliniske retningslinjerBogForskningpeer review

    Abstract

    "I sin bog Hverdagens erobring: Etniske minoritetsunge i europæiske storbyer (1999) forsøger Tireli at indkredse sådanne temaer som etniske minoritetsunges risiko for en følelsesmæssig og social eksklusion i et samfund, der behandler dem diskriminatorisk, over for etnisk diaspora, nye identitetskonstruktioner, flerkulturelle fællesskaber samt religionens politisering i takt med nyracismens fremmarch i Europa [...] Tireli er interesseret i de etniske minoriteters vilkår som sådan, samtidig med at han i lighed med Røgilds og Mørck gør op med de essentialistiske kulturanalyser, de konfronteres med. Dette gør han ved at foretage en teoretisk og empirisk undersøgelse af, hvorledes den multietniske udvikling afspejler sig i de unges hverdagsrelationer, og hvordan de forvalter de nye identiteter i mødet med nyracismen. Det, der især gør hans bog værdifuld, er det omfattende interviewmateriale, han har indsamlet med unge mellem
    16 - 28 i København, Amsterdam, Berlin og London i tilgift til de interviews med
    ungdoms- og socialarbejdere, der indrammer samtalerne med de unge. Læseren kommer således på en rejse, hvor hun blandt andet får noget at vide om de unges holdninger til arbejde og arbejdsfællesskaber; byens tiltrækningskraft med den dyrt købte frihed i fritiden og de risici, de unge må lære at tackle i byens rum, samt forholdet til kærlighed, kvinder og selvidentitet. Derigennem afdækker Tireli både kompleksiteten og variationen i de måder, hvorpå de etniske minoritetsunge forvalter hverdagslivets relationer indenfor sådanne områder som arbejde, fritid og venskabs og intimrelationer. Han understreger i den forbindelse, at de unge dels distancerer sig fra såvel forældrenes som majoritetsbefolkningens kultur- og normopfattelse og dels forsøger at rekonstruere begge dele ved at opfinde nye etniske og kulturelle identiteter.
    I det sidste tilfælde bliver der ifølge Tireli tale om to forskellige
    identitetsdannelsestendenser, idet de unge enten kan vælge at koncentrere sig om en transnationalt orienteret eller en etnisk orienteret. Hvis man vælger den transnationalt orienterede udgave af identiteten, får denne i modsætning til de unge med en majoritetsbaggrund, der også orienterer sig globalt, en antiracistisk dimension, hvorimod man, hvis man vælger den etnisk orienterede, forsøger at finde et ståsted i den etniske baggrund, samtidig med at de ifølge Tireli udvikler en negationsidentitet, fordi de tager afstand fra de vestlige værdier, som i deres øjne er symboliseret ved diskrimination og eksklusion. Det bliver broderskabet og Islam, der kommer til at fungere som et modstykke til nyracismen og den modernistiske fragmentering og rationalisering af livsområderne hos denne gruppe af etniske minoritetsunge med rødder i arbejderklassen, hvorimod de transnationalt orienterede snarere har rod i middelklassen. Tireli foretager således en række interessante perspektiveringer af sit omfattende empiriske materiale og afslutter dette ved at sætte de unges erfaringer ind i en diskussion om civilsamfundet og det multikulturelle medborgerskab, hvis man skal skabe et samfund baseret på interessefællesskaber frem for etniske fællesskaber" (fra: Et nyt dansk råstof?
    Forskning i etniske minoritetsunge fra 1980-20011, af Flemming Røgilds. AMID Working Paper Series 24/2002)
    OriginalsprogDansk
    UdgivelsesstedKøbenhavn
    ForlagHans Reitzels Forlag
    Antal sider236
    ISBN (Trykt)87-412-2669-0
    StatusUdgivet - 1999

    Citationsformater