Hverdagsliv i dobbelt liminalitet: borgere med multisygdom, i afventen på at modtage hjemmerehabiliteringsforløb, hjemmehjælp eller ingen af delene.

I Europa har op til 95 procent af borgerne over 65 år i hjemmeplejen multisygdom. Sammenholdt med at WHO-Europe anslår, at 50 millioner borgere i Europa lever med multisygdom, og at antallet er hastigt stigende, er kravet om hjemmepleje i højindkomstlandene steget. Dette har ført til øget sundhedspolitisk opmærksomhed på interventioner, der kan reducere behovet for hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet, hos borgere der modtager kommunal hjemmehjælp. Rehabilitering på hjemmehjælpsområdet er en sådan intervention, der de senere år har vundet international udbredelse. I Danmark tilbydes borgere med funktionsnedsættelse et rehabiliteringsforløb, hvis forløbet vurderes at kunne forbedre borgernes funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjemmehjælp. Borgere der ansøger om eller modtager hjemmehjælp er således i en position, hvor de afventer visitatormøde med henblik på vurdering af rehabiliteringspotentiale. Borgernes møde med visitator udgør således en overgang, fra at borgeren har et hjælpebehov til at hjælpebehovet søges afhjulpet.
Formålet er at undersøge, hvordan borgere i kontekst af et hverdagsliv med multisygdom oplever overgangen forud for mødet med visitator, hvor det i mødet afgøres hvorvidt borgerne tilbydes et rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp eller ingen af delene. Der er udført 23 semistrukturerede interviews af 40-90 minutters varighed med borgere eller ægtepar med multisygdom, der ansøger om eller modtager hjemmehjælp. Med et hverdagslivssociologisk perspektiv i en liminalitetsteoretisk ramme analyseres borgernes håb, bekymringer og strategier i overgangen forud for visitatormødet. Analysen viser en dobbelt liminalitet med henholdsvis borgernes komplekse hverdagsliv med multisygdom og afventen i uvished mellem rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp. I denne dobbelte liminalitet giver borgernes hverdagsliv med multisygdom anledning til flere brud, der håndteres meningsfuldt med hverdagslivsstrategier i et flow. I borgernes afventen på visitatormødets udfald knyttes håb og bekymringer, der tidsligt er orienteret mod fortids genopretten, nutids status quo eller fremtidig transition.