Hverdagslivet som uformel omsorgsudøver med en partner med Parkinsons sygdom, – en interviewundersøgelse af kvinders erfaringer med omsorg og livskvalitet

Formål: At undersøge de levede erfaringer for kvindelige partnere til hjemmeboende patienter med Parkinsons sygdom.

Baggrund: Det er kendt, at hverdagslivet med en partner med Parkinsons sygdom indebærer radikale omvæltninger i familien, især for den kvindelige partner. Metode: En fænomenologisk-hermeneutisk metode blev anvendt. I 2008 gennemførtes interview med kvindelige partnere (N = 10) til hjemmeboende patienter med Parkinsons sygdom. Den franske filosof Ricoeurs teori om fortolkning blev anvendt i analysen af data.

Konklusion: Undersøgelsen viste, at livet sammen med en partner med Parkinsons sygdom havde stor indvirkning på kvindernes hverdag og medførte ændringer i deres livskvalitet. Efterhånden som sygdommen gradvist udviklede sig med påvirkning af motoriske, kognitive og følelsesmæssige ændringer, opstod der øget behov for beslutninger vedrørende hjælp ved daglige aktiviteter og funktioner, og kvinderne blev uformelle omsorgsudøvere.

Relevans for klinisk praksis: Resultaterne vil kunne tilføre de sundhedsprofessionelle forståelse for betydningen af uformel pleje og øge kvindelige omsorgsgiveres bevidsthed om, hvordan deres egen livskvalitet mindskes ved at tilsidesætte egne behov til fordel for deres kronisk syge partners plejebehov. Kvindernes indsats bør i højere grad værdsættes, og de bør støttes i at fastholde /opretholde deres egenomsorgskapacitet. Pusterum og aflastning fra plejebyrden bør især gives til kvinder, der lever hverdagen med en hjemmeboende kronisk syg partner.