Hvilke offentlige ledere er der brug for når velfærdstænkningen flytter sig: Er diplomuddannelsens lederprofil svaret?

Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandlingBogForskningpeer review

Abstract

Moderniseringen af den offentlige sektor ses i denne afhandling som ramme for paradigmeskift i den danske velfærdsmodel i perioden 2001-2012 - Dette paradigmeskift viser sig som et skift i menneskesyn og hermed også i idealmodellen for den gode borger - velfærdsydelser og igen i forlængelse heraf som et skift i velfærdsinstitutionernes kerneopgaver, velfærdsprofessionernes velfærdsydelser. De offentlige ledere blive dynamoen for paradigmeskiftet og hermed overdrages de opgaven, at omdanne velfærdsprofessionerne, så de kan omdanne borgeren fra passiv til aktiv medborgerskab- "mægtiggjorte" og robuste borgere
"Diplomuddannelsen i ledelse anses i afhandlingen som en styringsteknologi, der er realiseret for ”at ruste” de offentlige ledere til at intervenere i de professionelles råderum og i højere grad få dem til, at engagere sig i det nu 30 årige projekt ”modernisering i den offentlige sektor”.
Afhandlingens resultater
Resultater
Resultaterne af diskursanalysen af skiftende regeringers relevante policy-tekster viser, at der siden år 2000 er sket en markant ændring af den politiske opfattelse af, hvordan den danske velfærdsmodel skal se ud og effektueres. Denne ændring i den politiske forståelse har ført til offentlige reformer, der nærmest har stået i kø for at blive implementeret i de offentlige institutioner. Tilsammen har det medført, at de offentlige ledere og de fagprofessionelle medarbejderes råderum og arbejdsvilkår er sat under pres. Forventningerne til de offentlige ledere træder frem i analysen som 3 diskursive ledelsespositioner, i afhandlingen benævnt Velfærdslederen, Kvalitetsikringslederen og Produktivitetslederen. Ledelsesdiskurserne kan forstås som diskursive subjektpositioner, der alene skal ses som mulige positioner for den offentlige leder. Diskurserne er skabt på baggrund af en strukturel determination, her forstået som interessenternes forventninger og krav til den offentlige leder, men da strukturen grundlæggende ikke kan afgøres, er diskurserne kontinuerligt i bevægelse, hvorved der hele tiden skabes nye muligheder og umuligheder, der kræver ledelsesbeslutninger, som strukturen og interessenterne ikke kan forudbestemme. Interviewundersøgelse af interessenternes forventninger til Diplomuddannelsen i Ledelse viste at praksisnærhed var et fremtrædende ønske hos alle, samtidigt med at dette begreb hverken er klart eller entydigt defineret. Diplomuddannelsen i Ledelse er bekendtgjort og placeret inden for kvalifikationsrammen på niveau 6, hvilket indebærer forventninger om en videnskabsteoretisk forståelse og kompetencen til teoretisk refleksion over egen praksis. Uddannelsens curriculum hviler på en forvaltningsmæssig styringsramme, studieordningen fortæller, at uddannelsen er tilrettelagt ud fra fjern-transfer kriterier, hvilket kan virke paradoksalt i lyset af flere af interessenternes udtalte ønske om en praksisnær uddannelse, et ønske som er bekræftet gennem en semantisk analyse af deres udsagn om uddannelsen.
Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har været ledere i mange år, og de er tilfredse med uddannelsen. De fremhæver i sær den teoretiske del som givende og anvendelig til at perspektivere deres egen praksis, og angiver at uddannelsen har påvirket deres ledelsesadfærd. En koblingsanalyse af ledernes beskrivelse af deres oplevede kompetenceudvikling med synlige effekter i praksis, viser at de alene kobler sig på det politiske uddifferentierede funktionssystems medie og entydigt anvender koden styrer-styret. Ud over et enkelt udsagn er der ingen leder, som kobler sig på deres faglige organisations medie eller kode. Observationer af udvalgte lederes møder undersøgtes i to perspektiver, hhv. hvordan lederne anvender deres ledelsesrum og hvilken velfærdsdiskurs de kobler sig på i undervejs i de mange møder, samt en koblingsanalyse at undersøge hvilket medie og hvilke koder, de anvender, når de intervenerer i de fagprofessionelles råderum. Den første analyse viser, til forskel fra analyserne af ledernes udsagn fra surveyet, at de i høj grad taler ind i organisationens medie og anvender den faglige kode, medens der kun i begrænset omfang kobles på styringskoden. Den anden analyse viser derimod, at lederne går to veje når de intervenerer i medarbejdernes råderum. De anvender styringskoden i strukturelle sammenhæng, når medarbejderne skal tilpasse sig organisationens strategier og mål, men den pædagogiske kode i epistemiske sammenhæng, dvs. når lederen ønsker at kvalificere medarbejdernes faglige beslutninger.
De to sidste analyser er hhv. interviews med ledernes chefer, samt fokusgruppeinterviews med ledernes medarbejdere. Interviewene med ledernes chefer viste, at disse først og fremmest ønsker sig ledere, som er i besiddelse af solide relationskompetencer, kan begå sig i en politisk dynamisk organisation, og er i stand til at håndtere og implementere forandringsprocesser. En del af cheferne fremhævede også, og her i særdeleshed i forhold til områdelederne, at de forventede kompetence til tværorganisatorisk og tværfagligt samarbejde. Der lå ydermere en klar forventning om, at områderne blev homogeniserede mht. metoder, arbejdsgange og kvalitet. Omkring halvdelen af cheferne gav udtryk for, at de faktisk oplever Diplomuddannelsen i Ledelse som praksis-distant i forhold til deres forventninger på disse punkter. Cheferne gav udtryk for, at der i samtlige kommuner var mange styringsforståelser i spil, og i forlængelse heraf mange krav om dokumentation for overholdelse af regelværket og økonomien. Ud af fokus-gruppeinterviewene udkrystalliserede der sig et fælles narrativ om de fagprofessionelles oplevelse af de mange organisatoriske ændringer, reformer, samt ændringer i kerneopgaver og – ydelser. Med dette som afsæt efterlyses på den ene side en personaleleder, der kan skærme medarbejderne mod forandringens vinde, samt medvirke til at få organiseret og struktureret arbejdsopgaverne. På den anden side efterlyser medarbejderne i endnu højere grad den faglige leder, som kan stiladsere indholdet i arbejdet, så de kan håndtere paradigmeskiftets faglige konsekvenser.


OriginalsprogDansk
ForlagCopenhagen Business School
Antal sider397
ISBN (Trykt)978-87-93155-62-6
ISBN (Elektronisk)978-87-93155-63-3
StatusUdgivet - 2014
NavnPhD series
Nummer31-2014
ISSN0906-6934

Emneord

  • ledelse
  • Offentlig ledelse
  • velfærdspolitik

Citationsformater