Hvis 2 + 2 skal give 5: Et Masterprojekt om fremme af samarbejde, trivsel og læring i projektstudiegrupper på en professionsbacheloruddannelse

Problemfelt:
Som underviser og vejleder på en professionsbachelor uddannelse i VIA UC, oplever jeg ofte at projektstudiegrupper udvikler så store samarbejdsvanskeligheder, at de studerende selv italesætter, at det har haft en negativ indvirkning på projektets kvalitet og på deres læring og trivsel. På den baggrund igangsatte jeg et aktionsforskningsprojekt, som tog udgangspunkt i at undersøge, hvilke behov en projektstudiegruppe selv oplevede de havde i forhold til at optimere deres samarbejde. Ud fra den læring, som kom af aktionsforskningsprojektet, er jeg i mit Master Speciale optaget af at undersøge, hvordan en spredning til flere projektstudiegrupper bedst organiseres, således at de studerende opnår størst muligt udbytte, samtidig med at der også tages højde for uddannelsesinstitutionens ressourceforbrug.
Forløbsdesign:
Fire projektstudiegrupper modtager otte timers undervisning fordelt på tre undervisningsgange.
To projektstudiegrupper får, som supplement til undervisningen, tilkoblet en ekstern facilitator. Facilitatoren, skal hjælpe gruppen med at inddrage undervisningen i projektsamarbejdet. De to eksterne facilitatorer er tidligere gruppemedlemmer fra aktionsforskningsprojektet
To projektstudiegrupper får ikke tilknyttet en ekstern facilitator, men skal selv formå at implementere undervisningen i deres projektsamarbejde
Problemformulering:
Er det, via gennemførsel af mit forløbsdesign, muligt at fremme samarbejde, læring og trivsel i fire projektstudiegrupper på en professionsbacheloruddannelse? Hvis ja, hvordan kommer det så til udtryk og er der en forskel i grupper henholdsvis med og uden facilitator?
Oplever de to facilitatorer læring ved at varetage rollen som ekstern facilitator og hvordan kommer denne læring i så fald til udtryk?
Konklusion
På baggrund af analysen, konkluderer jeg, at forløbsdesignet har været medvirkende til at fremme samarbejde, læring og trivsel i tre ud af fire projektstudiegrupper.
Der kunne ikke umiddelbart ses en forskel på udbytte af forløbet i grupper med og uden facilitator. I stedet kunne der konstateres en mulig sammenhæng i graden af læringsudbytte imellem grupper, som henholdsvis har- og ikke har taget undervisningen i brug i praksis.
I forhold til at tage undervisningen i brug, tydede det på, at den eksterne facilitator havde haft en betydning, hvorfor deltagerne fremadrettet anbefaler, at alle grupper får en facilitator tilknyttet.
I forhold til at varetage rollen som facilitator, viste analysen, et læringsudbytte for de eksterne facilitatorer, svarende til 1) udvidet abstrakt niveau jf. SOLO taksonomien, 2) kompetence niveau jf. den danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser og 3) Læring II og muligvis Læring III jf. Batesons læringsbegreb.
Hvordan udbyttet for henholdsvis grupperne og de eksterne facilitatorer kom til udtryk, beskrives i specialets analyse og konklusion