Hvordan er det at være en læselysten elev i skolen?

Læselyst har mange positive effekter. I de danske PISA 2018- og PIRLS 2021-rapporter (Bremholm & Bundsgaard, 2019; Fougt et al., 2023) kan man læse, at der er statistisk sammenhæng mellem en høj grad af læselyst og en høj grad af læsekompetence. Graden af læsekompetence har igen betydning for elevens mulighed for at uddanne sig og for at deltage aktivt i samfundet.
I de samme to rapporter knyttes læselyst til skønlitteratur og til læsning i analoge medier. Denne form for læsning – påpeges det i andre udgivelser – har en positiv indvirkning på elevens dannelse, evne til at fordybe sig samt til at udvise empati (Balling & Vestergaard, 2022; Hauer, 2020, 2022; Michelsen, 2021; Steffensen & Hansen, 2022).

Læselystens positive effekter gør, at det ikke kan undre, at lystlæseren ofte fremstilles som det eftertragtede ideal. Det ses for eksempel i politiske initiativer møntet på skolen, i styredokumenter knyttet til danskfaget og i praksisrettede udgivelser til dansklærere (Bogh & Scheller, 2019; Børne- og Undervisningsministeriet, 2019; Kann-Rasmussen & Balling, 2015; Slots- og Kulturstyrelsen, 2022; Sørensen, 2021). På trods af dette er der foretaget forbløffende få studier af den empiriske lystlæser i skolen.

I oplægget præsenterer jeg fund fra mit ph.d.-projekt (Lund, 2023). Her gennemførte jeg semistrukturerede individuelle interviews (Kvale & Brinkmann, 2015) med to læselystne elever, der gik i 6. klasse. Jeg udvalgte eleverne via et spørgeskema (Olsen, 2006), som rummede spørgsmål om læselyst stillet i PISA 2018 og PIRLS 2016 (Bremholm & Bundsgaard, 2019; Mejding et al., 2018), og jeg interviewede hver elev fem gange. Det teoretiske afsæt for mine analyser af interviewene udgjorde en nyudviklet model, hvori jeg koblede motivationsteori (Ryan & Deci, 2000, 2017) med læse-, læser- og litteraturstudier (Felski, 2008; Freebody & Luke, 1990; Hauer, 2022; Heath, 1982).

Et fund var, at de to elever ikke kun læste, fordi de kunne lide det. De gjorde det også, fordi de fandt, at læsning var rigtigt og vigtigt, og de opfattede sig selv som læsere, der legitimt kunne have egne holdninger til læsning i skolen. Dette viser, at læselyst ikke udelukkende handler om at have en positiv holdning til læsning, om at læse hyppigt, om at læse skønlitteratur og om at læse i analoge medier – aspekter, der knyttes til læselyst i PISA 2018- og PIRLS 2021-rapporterne.
Et andet fund var, at de to elever ikke altid følte sig velkomne og værdsatte som læsere i skolen. De var uenige i den forståelse af læsekompetence, de blev præsenteret for, og som læsere oplevede de ofte at deres lærer og klassekammerater ikke viste dem respekt.
De nævnte nuancer af læselyst og uoverensstemmelsen mellem måden, læselyst beskrives på, og måden, hvorpå de to læselystne elever følte sig modtaget i skolen, kalder på yderligere studier.