Abstract
Denne rapport præsenterer en deskriptiv analyse af, hvorledes data om menneskets mentale funktioner kommer til udtryk i klinisk sygepleje.
Motivationen for undersøgelsen udspringer af en undren over en tilsyneladende diskrepans i brugen af begreber om menneskets mentale funktioner i litteratur, med grund i henholdsvis neuropsykologi og dansk sygepleje. En diskrepans som medfører usikkerhed om, hvordan et naturvidenskabeligt perspektiv på feltet menneskets mentale funktioner bedst udfoldes relevant i sygeplejerskeuddannelsen.
I undersøgelsen udforskes dels 30 sygeplejejournaler konkret for udsagn om menneskets mentale funktioner, dels afholdes to fokusgruppeinterview med hver seks sygeplejersker.
Datamaterialet bearbejdes i to analyser. For det første kategoriseres data svarende til begreber om menneskets mentale funktioner; for det andet fortolkes interviewene for meningsbærende udsagn.
Resultaterne diskuteres mod forfatternes forforståelse, som væsentligst er repræsenteret ved sygeplejeprocessen, Virginia Hendersons tanker om behov og Peter Thybos skematisering af hjerneprocesser.
Konklusionen på undersøgelsen er, at data om patienters mentale funktioner ikke tillægges værdi i sig selv. Data får først værdi, i deres betydning for patientens evne til dagligdags handlinger. Menneskets mentale funktioner anses ikke for sygeplejerskers genstandsfelt.
En forståelse som i undersøgelsen diskuteres i forhold til betydningen for og kvaliteten af sygepleje.
Undersøgelsen perspektiveres med særlig vægt på resultaternes betydning for indholdsvalg i sygeplejerskeuddannelsen.
Motivationen for undersøgelsen udspringer af en undren over en tilsyneladende diskrepans i brugen af begreber om menneskets mentale funktioner i litteratur, med grund i henholdsvis neuropsykologi og dansk sygepleje. En diskrepans som medfører usikkerhed om, hvordan et naturvidenskabeligt perspektiv på feltet menneskets mentale funktioner bedst udfoldes relevant i sygeplejerskeuddannelsen.
I undersøgelsen udforskes dels 30 sygeplejejournaler konkret for udsagn om menneskets mentale funktioner, dels afholdes to fokusgruppeinterview med hver seks sygeplejersker.
Datamaterialet bearbejdes i to analyser. For det første kategoriseres data svarende til begreber om menneskets mentale funktioner; for det andet fortolkes interviewene for meningsbærende udsagn.
Resultaterne diskuteres mod forfatternes forforståelse, som væsentligst er repræsenteret ved sygeplejeprocessen, Virginia Hendersons tanker om behov og Peter Thybos skematisering af hjerneprocesser.
Konklusionen på undersøgelsen er, at data om patienters mentale funktioner ikke tillægges værdi i sig selv. Data får først værdi, i deres betydning for patientens evne til dagligdags handlinger. Menneskets mentale funktioner anses ikke for sygeplejerskers genstandsfelt.
En forståelse som i undersøgelsen diskuteres i forhold til betydningen for og kvaliteten af sygepleje.
Undersøgelsen perspektiveres med særlig vægt på resultaternes betydning for indholdsvalg i sygeplejerskeuddannelsen.
Originalsprog | Dansk |
---|
Forlag | Sygeplejeskolen i Aarhus |
---|---|
ISBN (Trykt) | 87-989918-1-7 |
Status | Udgivet - 2002 |