Abstract
Rehabilitering defineres i dag både ud fra et humanistisk og naturvidenskabeligt aspekt, men i den daglige debat ses en tendens til, at det naturvidenskabelige aspekt nyder stør-re status i samfundet. Denne problemstilling inspirerer til nærmere undersøgelse af, hvorledes der tales om rehabilitering. En undersøgelse kan synliggøre de tanker, der styrer udviklingen af viden og tilrettelæggelsen af rehabiliteringstiltag. Inspireret af Foucaults tanker om diskurs, der kort kan beskrives som styring og kontrol af vores tale, vælger jeg at undersøge, hvorledes der tales om rehabilitering inden for børneområdet. Undersøgelsen baseres på tekster om WHO’s ”International klassifikation af funktions-evne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand” (ICF) og tekster om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Afhandlingen omhandler besvarelse af følgende problemformulering:
Med baggrund i Foucaults analytiske begreber om diskurs og magt analyseres diskursive aspekter inden for børnerehabilitering med udgangspunkt i tekster om PPR og ICF.
Der fremtrækkes udsagn, som kan karakterisere/illustrere en diskursiv formation inden for børnerehabilitering.
Dernæst fremsættes forklaringer på, hvorledes den diskursive formation kan forekomme og har mulighed for at eksistere.
Afslutningsvis vil jeg kort se på, hvorledes diskursen udspilles i den daglige debat og praksis.
De diskursive aspekter inden for børnerehabilitering kan overordnet karakteriseres som en i-talesættelse af temaer inden for en positivistisk tradition, men med inddragelse af elementer fra en fænomenologisk tankegang. En tydeliggørelse af dette ’skæve’ forhold mellem positivisme og fænomenologi kan danne udgangspunkt for en diskussion af, om dette ’skæve’ forhold er acceptabelt, fornuftigt, uhensigtsmæssigt etc. inden for rehabilitering?
Afhandlingen omhandler besvarelse af følgende problemformulering:
Med baggrund i Foucaults analytiske begreber om diskurs og magt analyseres diskursive aspekter inden for børnerehabilitering med udgangspunkt i tekster om PPR og ICF.
Der fremtrækkes udsagn, som kan karakterisere/illustrere en diskursiv formation inden for børnerehabilitering.
Dernæst fremsættes forklaringer på, hvorledes den diskursive formation kan forekomme og har mulighed for at eksistere.
Afslutningsvis vil jeg kort se på, hvorledes diskursen udspilles i den daglige debat og praksis.
De diskursive aspekter inden for børnerehabilitering kan overordnet karakteriseres som en i-talesættelse af temaer inden for en positivistisk tradition, men med inddragelse af elementer fra en fænomenologisk tankegang. En tydeliggørelse af dette ’skæve’ forhold mellem positivisme og fænomenologi kan danne udgangspunkt for en diskussion af, om dette ’skæve’ forhold er acceptabelt, fornuftigt, uhensigtsmæssigt etc. inden for rehabilitering?
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Status | Udgivet - 2004 |