Imellem inddragelse og adultocentrisme: metodologiske refleksioner over udfordringer og paradokser i kvalitativ børne- og ungeforskning

Denne artikel diskuterer hvorvidt det er muligt at forlade et adultocentrisk perspektiv i børne- og ungeforskningen. De seneste årtier har børne- og ungeforskere diskuteret, hvordan man kan få et grundigere indblik i børns og unges hverdagsliv og egne perspektiver. Denne artikel er skrevet som et bidrag til denne diskussion og kredser omkring en række metodologiske udfordringer vi har oplevet i mødet med unge informanter i forbindelse med et forskningsprojekt om unges forståelser af normalitet og tilhør i provinsen. Artiklen er disponeret i fire dele. Først diskuteres en række teoretiske perspektiver vedr. unge-perspektiver, inddragelse og demokratisering af forskningsprocesser. Dernæst præsenteres forskningsprojektets undersøgelsesdesign, der består af tre faser: 1) Forsker-initierede workshops, 2) Fokusgruppeinterviews og 3) Walk-and-talks. For at bidrage til den videre diskussion af inddragende metoder i børne- og ungeforskning, foretages herefter en række kritiske refleksioner over magt-forholdet imellem forskere og unge i det gennemførte undersøgelsesdesign. I konklusionen sættes der spørgsmålstegn ved hvorvidt det overhovedet er muligt, endsige altid ønskeligt, helt at forlade et adultocentrisk perspektiv