Inddragelse af børn med handicap i socialt arbejde. En underudforsket handlesammenhæng

Gennem gruppeinterview har forskningsprojektet "Inddragelse og deltagelse" undersøgt, hvordan socialrådgivere forholder sig til inddragelse af børn med handicap. Studiet viser, at socialrådgiveres inddragelsespraksis finder sted i en kompleks handlesammenhæng, der oftest har ret snævre deltagelsesformer knyttet til sig. Det er dog ikke entydigt sådan. I flere tilfælde viser det sig praktisk muligt for deltagerne at udvide handlesammenhængen til et mere fælles skabt deltagelsesrum. Den snævre inddragelsespraksis beskrives typisk, når socialrådgivere forstår børnene som sårbare, umodne eller ikke-kapable i forhold til at indgå i et muligt samarbejde. I en snæver inddragelsespraksis forvaltes børnenes inddragelsesret primært af forældrene sammen med en række fagprofessionelle. Samtidig viser projektet, at socialrådgivere kan fremme en mere subjektorienteret inddragelsesform, hvor børnene personligt kan indgå som både familiemedlemmer, samarbejdspartnere og medborgere i egen ret. En forudsætning for det er dog, at socialrådgiveren forholder sig kontekstsensitivt til barnets tarv gennem at udforske hverdagslivets mulige barrierer og barnets sociale og materielle betingelser for at udvikle sin personlige livsførelse.