Indledning

Den menneskelige eksistens kan ikke begrænses til det der foregår i hjernen, men udfolder sig på tværs af bevægelser mellem hjernen, kroppen og omgivelserne. Bevægelse udgør således grundlaget for tilværelsen og er derfor også afsættet for at erkende og lære og ikke mindst danne menneskelige relationer. Bevægelse er derfor mere end blot rumlige forskydninger af den fysiske krop. Bevægelse er samtidigt også (op)levet. Måden jeg forflytter mig på mærkes umiddelbart, og det sætter sit afgørende præg på min videre bevægelse.
Nærværende antologi udforsker den ”levede” betydning af at bevæge sig i pædagogisk praksis, og hvad disse sanselige, kropslige og eksistentielle bevægelser betyder for pædagogikken. Det er ambitionen, at antologien med dette fokus kan bidrage til at nuancere og kvalificere pædagogers daglige arbejde med pædagogik og bevægelse.