Inferensdragning i fagtekstlæsning på førstesprog og andetsprog: - forsøg med inferensundervisning i flersprogede 4. klasser

Denne ph.d.-afhandling rapporterer fra en effektundersøgelse af eksplicit undervisning i at drage inferens i fagtekstlæsning på 4. klassetrin. Litteraturens fremstilling gav undersøgelsen grundlag for at definere og operationalisere inferensdragning i to dimensioner svarende til krav til dels sprogfærdigheder dels baggrundsviden i læserens inferensdragning, ligesom der fandtes konsensus i litteraturen for at forstå inferens i læsning som det, at læseren udleder implicitte udsagn i teksten på basis af fortrinsvis sprogligt betingede synteser mellem tekstens eksplicitte udsagn og integration af relevant, underforstået baggrundsviden i tekstens eksplicitte udsagn.
Den eksisterende viden om at drage inferens i læsning gav et stærkt grundlag for at antage, at et forsøg med direkte undervisning i inferensdragning i 4. klasse ville føre til effekt udtrykt i såvel forbedrede færdigheder i at drage inferens som i forbedrede læseforståelsesfærdigheder. Det kunne imidlertid konstateres, at litteraturen om forskning i at drage inferens i læsning ikke omfattede viden, om hvorvidt andetsprogslæsere ville profitere i samme grad som førstesprogslæsere af direkte undervisning i at drage inferens. Litteraturens dokumentation for nære sammenhænge mellem dels inferensdragning og ordkendskab dels inferensdragning og læseforståelsesmonitorering gav anledning til at antage, at andetsprogslæsere ville opnå mindre effekt af direkte instruktion i at drage inferens, idet det var rimeligt at antage, at ordkendskab og læseforståelsesmonitorering ville være under pres i andetsprogslæsning.
Undersøgelsens hypoteser var således, at forsøget med direkte undervisning i at drage inferens i læsning af fagtekster ville føre til forbedrede færdigheder i såvel inferensdragning som læseforståelse i begge sproggrupper, og at effekterne ville være større for førstesprogslæserne end andetsprogslæserne. Integreret med disse hypoteser var det antagelsen, at fremgang i færdigheder i at drage inferens henholdsvis læseforståelse ville være betinget af elevens ordkendskab henholdsvis færdigheder i læseforståelsesmonitorering.
Undersøgelsens design omfattede en eksperimentgruppe og en kontrolgruppe bestående af henholdsvis 8 og 10 4. klasser. Placeringen i enten den ene eller anden betingelse skete ved lodtrækning, som dog var modificeret af hensynet til en ligelig fordeling af andetsprogslæsere på tværs af betingelse. Mellem prætest og posttest blev eksperimentgruppeklasserne undervist i at drage inferens i fagtekster af deres daglige dansklærere. Programmet omfattede 12 lektioner og var tilrettelagt af den ph.d.-studerende. Undervisningen var orienteret mod begge grundlæggende dimensioner i inferensdragning, dvs. etablering af tekstkohærens dels på basis af sproglige signaler i teksten dels aktivering af relevant, underforstået baggrundsviden til integration i tekstens eksplicitte udsagn. Kontrolgruppen kunne arbejde, som læreren ellers havde planlagt det, så længe der ikke blev undervist i at drage inferens. Udbyttemålene ved prætest og posttest omfattede inferens-færdigheder, som blev testet med et eksperimentelt mål, og læseforståelse, der blev testet med et standardiseret mål. Kontrolvariablerne ordkendskab og læseforståelsesmonitorering blev testet med eksperimentelle mål før interventionen.
ANOVA af fremgangen i inferensfærdigheder viste hovedeffekt af betingelse, ingen hovedeffekt af sprogstatus og ingen interaktionseffekt af betingelse x sprogstatus. ANOVA af fremgange i læseforståelse viste ligeledes hovedeffekt af betingelse og hverken hovedeffekt af sprogstatus eller interaktionseffekt af betingelse x sprogstatus. Hovedeffekten var i begge tilfælde i forsøgsgruppens favør. Udtrykt med Cohens d var effekterne 0,37 på inferensfærdigheder og 0,53 på læseforståelse. Forskellen mellem effekterne på udbyttemålene var ikke signifikant ifølge ANOVA med gentagne målinger (with-in-subjects). Fraværet af interaktionseffekter viste, at ligheden i fremgangene var uafhængig af sprogstatus. Forsøget havde desuden effekt på læsepræcision, men ikke på hastighed.
T-test viste, at der ikke var forskel mellem forsøgsgruppens og kontrolgruppens færdigheder i ordkendskab henholdsvis læseforståelsesmonitorering, hvorfor hovedeffekterne på udbyttemålene ikke kunne forklares af forskelle i disse kontrolmål. T-test viste ligeledes, at førstesprogslæserne i forsøgsgruppen havde signifikant stærkere færdigheder i ordkendskab og læseforståelsesmonitorering end andetsprogslæserne i samme gruppe, hvilket ikke forhindrede andetsprogslæserne i lige så store fremgange som førstesprogslæserne. Regressionsanalyser viste, at ordkendskab henholdsvis læseforståelsesmonitorering bidrog til fremgang i inferensfærdigheder, begge ΔR2 = 0,15, p < 0,01, men ikke til læseforståelse i forsøgsgruppen, og at betydningen af disse komponenter i læsning var lige vigtige for førstesprogslæserne og andetsprogslæserne.
Sammenlagt kunne analyserne for det første bekræfte, at der var effekt af inferenstræningen på såvel inferensdragning som læseforståelse. For det andet kunne analyserne afvise, at inferens-træningen havde forskellige effekter på sproggruppernes udbytte - på nogen af målene. For det tredje kunne analyserne bekræfte, at ordkendskab og læseforståelsesmonitorering forudsiger fremgang i inferensfærdigheder og afvise, at det tilsvarende var tilfældet for fremgangen i læseforståelse. Resultaterne indikerede, at fremgang på det anvendte eksperimentelle mål for inferensfærdigheder var følsomt overfor forskelle i ordkendskab henholdsvis læseforståelses-monitorering til forskel fra det standardiserede læseforståelsesmål, mens der ikke var signifikant forskel mellem effekterne af forsøgsundervisningen på de to udbyttemål.