Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

”Inklusion gennem æstetiske processer” introduceres den æstetiske dimension gennem spørgsmålet om, hvorvidt der kan registreres en sammenhæng mellem inklusion og æstetiske læreprocesser i dagtilbud. Artiklen er skrevet på baggrund af et forsøgs- og udviklingsprojekt, der blev gennemført i perioden 2014-2016 med det formål at undersøge, hvorvidt æstetiske processer organiseret i projektforløb, der tager udgangspunkt i temaer, som optager mindre grupper af børn, kan have en inkluderende effekt. Artiklen diskuterer, hvordan definitionen af begrebet inklusion er altafgørende for, om man kan etablere en reelt inkluderende praksis. Her forklares inklusion gennem den professionsidentitet, der er en konsekvens af de seneste paradigmer om børns kultur og barnets perspektiv: I disse paradigmer fremstår det æstetiske aspekt som grundlæggende for børns oplevelse af deltagelse og mening. På baggrund af analyse af empiri fra undersøgelsen i de deltagende daginstitutioner kan det konstateres, at når læreprocesser foregår på børnenes præmisser og imødekommer den enkeltes behov og perspektiv, vil oplevelsen af mening og engagement ideelt set være høj. Artiklen rejser i den forbindelse spørgsmålet om pædagogens betydning i forhold til at rammesætte et undersøgende, inviterende og inkluderende æstetisk børnemiljø.