Inklusion og differentiering - et eksempel fra skolepraksis

Artiklen beskriver, hvordan man i et fælles kommunalt projekt har forsøgt at omsætte de to bærende principper om inklusion og undervisningsdifferentiering i lærernes konkrete undervisningspraksis i skolen. Projektet blev til og skal ses i lyset af to store lovændringer inden for de senere år: Inklusionsloven fra 2012, hvor det fra politisk hold blev besluttet at arbejde hen imod en mere inkluderende skole, bl.a. ved at afgrænse specialundervisning til kun at omfatte elever med et støttebehov på mindst ni timer om ugen, mens elever med et mindre støttebehov skal tilgodeses inden for almenundervisningens rammer. Og Folkeskolereformen 14 og de bagvedliggende uddannelsespolitiske målsætninger om forbedring af det faglige niveau i folkeskolen.
Krydspresset mellem inklusion og krav om øget faglighed rejser flere spørgsmål og kan få konsekvenser for vores måder at tænke inklusion og specialpædagogik på. Er der tale om modsatrettede krav, som ikke er mulige at indfri i praksis? Har lærerne de faglige og specialpædagogiske kompetencer, som opgaven forudsætter? Kan deltagelse i de almene læringsmiljøer faktisk understøtte ALLE elevers læringsudbytte? Er det i det hele taget muligt at opretholde et begreb om specialpædagogik i et inkluderende perspektiv? Dét er sådanne spørgsmål og dilemmaer, denne artikel undersøger og forsøger at komme med nogle bud på.