Abstract
Denne afhandling undersøger hvordan reformidéen om inklusion spredes, oversættes og implementeres i uddannelsessektoren. Igennem en årrække har øget inklusionsbestræbelser været et globalt fokuspunkt på tværs af uddannelsessektorer og uddannelsestilbud. Igennem de sidste ti år har øget inklusion været en af samtidens centrale politiske målsætninger for den danske folkeskole blandt de øvrige politiske målsætninger om øget læring og trivsel.
Afhandlingen benytter to perspektiver i analysen af inklusion: Et politologisk perspektiv og et ledelsesperspektiv. Derfor bliver inklusion som en reformidé analyseret via en netværksetnografi, som undersøger reformidéen om inklusion på tværs af transnationale organisationer; en dansk uddannelsessektor; kommunale forvaltninger i Danmark; og lokale folkeskoler i Danmark. Hvad sker der med idéen om inklusion, når den cirkulerer i og omkring den danske folkeskole?
På baggrund af afhandlingens empiriske materiale fremanalyseres et spredningsmønster, hvor reformidéen om inklusion spredes igennem oversættelseskæder efter kædereaktionsprincippet. Således konkluderer afhandlingen blandt andet at: Jo tættere politiske målsætninger om øget inklusion kommer praksis desto mere komplekse og krævende bliver oversættelses- og implementeringsprocesserne. Det betyder at det i høj grad er op til skoleledelserne, at få øget inklusion at implementeret på en vellykket måde. Afhandlingen konkluderer at implementeringen kræver at skoleledelser benytter radikale, modige, og kreative oversættelsestilgange for at få øget inklusion implementeret i samtidens danske folkeskole.
Afhandlingen benytter to perspektiver i analysen af inklusion: Et politologisk perspektiv og et ledelsesperspektiv. Derfor bliver inklusion som en reformidé analyseret via en netværksetnografi, som undersøger reformidéen om inklusion på tværs af transnationale organisationer; en dansk uddannelsessektor; kommunale forvaltninger i Danmark; og lokale folkeskoler i Danmark. Hvad sker der med idéen om inklusion, når den cirkulerer i og omkring den danske folkeskole?
På baggrund af afhandlingens empiriske materiale fremanalyseres et spredningsmønster, hvor reformidéen om inklusion spredes igennem oversættelseskæder efter kædereaktionsprincippet. Således konkluderer afhandlingen blandt andet at: Jo tættere politiske målsætninger om øget inklusion kommer praksis desto mere komplekse og krævende bliver oversættelses- og implementeringsprocesserne. Det betyder at det i høj grad er op til skoleledelserne, at få øget inklusion at implementeret på en vellykket måde. Afhandlingen konkluderer at implementeringen kræver at skoleledelser benytter radikale, modige, og kreative oversættelsestilgange for at få øget inklusion implementeret i samtidens danske folkeskole.
Originalsprog | Dansk |
---|
Antal sider | 439 |
---|---|
Status | Udgivet - 3 maj 2019 |
Emneord
- Ledelse, organisationsudvikling og innovation
- Børn og unge
- Uddannelse, professioner og erhverv
- Undersøgelsesdesign, teori og metode