Inklusions og eksklusionsparadokset: når elever med autisme og ADHD skal inkluderes i folkeskolens idrætstimer

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftPaper/skriftligt oplægForskningpeer review

Abstract

Flere elever med diagnoser inden for autisme og ADHD er blevet inkluderet i folkeskolen i Danmark siden 2012. Folkeskolereformen fra 2014 har øget fokus på bevægelse og fysisk aktivitet, med henblik på at fremme elevernes sundhed og akademiske læring. Elever med autisme og ADHD har en udviklingsforstyrrelse, der ofte påvirker deres sociale kommunikation, kognition og motorik. Deres trivsel og deltagelsesgrad i skolen er generelt mindre end deres jævnaldrende uden diagnoser (Christensen & Nielsen, 2015), og målgruppen synes svær at inkludere. Det betyder, at elever med autisme og ADHDs forudsætninger for at deltage og blive inkluderet i skolens bevægelsesaktiviteter og idrætstimer udfordres, hvilket kan påvirke deres sundhed negativt. Derfor er forskningsspørgsmålet: Hvad muliggør og begrænser en inkluderende proces for børn med autisme og ADHD i skoleidrætten? Teoretisk ramme og metode: I undersøgelsen indgår 11 elever med autisme eller ADHD fra to forskellige skoler i Aalborg Kommune. Der anvendes en proces-sociologisk metodologi (Baur & Ernst, 2011). Til de makrosociologiske analyser inddrages dokumenter om mål for idrætsfaget i folkeskolen og inklusionsindsatsen lokalt. De mikrosociologiske analyser baseres på deltagende observationer i 45 idrætstimer af fokuselevernes interaktion og deltagelse, fire fokusgruppeinterviews af idrætslærerne, 11 individuelle interviews af eleverne, skolelederne og den pædagogisk konsulent i Aalborg Kommune, samt Social Network Analysis for at vurdere elevernes sociale status i idrætstimerne. Empirien er indsamlet i 2015 og analyseres ud fra processociolog Norbert Elias teorier om The Civilizing process (1994) og The Established and Outsiders (1994) og mikrosociolog Erving Goffmans teorier om Stigma (2014) og Hverdagslivets sociologi (2014). Hovedresultater og konklusioner: De bedste intentioner om særhensyn og fritagelse fra skoleidrætten af målgruppen, medvirker sjældent til inklusion men oftere eksklusion. Fokuselevernes generelle sociale position har også indflydelse på deres position i idrætstimerne, dvs. sociale position i idrætstimerne afhænger i mindre grad af deres idrætskompetencer. Ligeledes har elevernes evne til at udøve en ”civiliseret adfærd” betydning for, om elever med autisme eller ADHD bliver inkluderet i idrætstimerne. Størrelsen af den sociale enhed, holddannelsen i idrætstimerne, og idrætslærernes undervisningsmæssige og skolens organisatoriske rammer har også stor indflydelse på de inkluderende processer.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato1 sep. 2019
Antal sider1
StatusUdgivet - 1 sep. 2019
BegivenhedForskningstræf 2019: Udsatte børn og unge i skolen - Vejle Center Hotel, Vejle, Danmark
Varighed: 24 okt. 201925 okt. 2019

Konference

KonferenceForskningstræf 2019
LokationVejle Center Hotel,
LandDanmark
ByVejle
Periode24/10/1925/10/19

Emneord

  • Børn og unge
  • idræt
  • inklusion
  • folkeskolen
  • autisme
  • ADHD

Citationsformater