Instrumentalisering af frivillighed i det boligsociale arbejde

Den offentlige sektor i vestlige velfærdssamfund ser i stigende grad frivillighed som en ønskværdig og værdifuld aktivitet. Dels som et nødvendigt supplement til en udfordret velfærdssektor, dels fordi frivillighed anses som et middel til, at mennesker i en social udsat position i højere grad udnytter deres fulde potentiale. Forståelsen er, at frivilligheden er med til at gøre borgerne mere deltagende, aktive og ansvarlige og som det endelige mål, kan hjælpe borgerne ind på arbejdsmarkedet. På den måde gøres frivillighed til et instrument til opnåelse af produktive borgere, i stedet for at spille en rolle som en kollektiv organisering baseret på bestemte interesser og aktiviteter, der adskiller sig fra stat og marked.
Denne artikel har det boligsociale område som sit genstandsfelt, et empirisk område hvor instrumentaliseringen af frivilligheden er underbelyst i forskningen, men hvor inddragelse af beboerne som frivillige i de boligsociale helhedsplaners aktiviteter står helt centralt. Ved brug af ’instrumentalisering af frivillighed’ og ’third party volunteering’ som forståelsesramme vil vi undersøge, hvordan frivillighed instrumentaliseres i det boligsociale arbejde og dernæst diskutere, hvilken betydning dette har for samspillet mellem de fagprofessionelle boligsociale medarbejde og beboerne. Empirien består af kvalitative interviews med fagprofessionelle og frivillige beboere fra tre forskellige boligsociale helhedsplaner. Analysen viser, at forståelsen af frivillighed influeres af et stigende arbejdsmarkedsfokus i helhedsplanerne, og at denne forståelse dels overtages af de fagprofessionelle og dels udfordrer dem i deres tilgang til beboerne såvel som samspillet med dem.