Introduktion til brugerinvolvering i sundhedsvæsenet

I dette kapitel introduceres til brugerinvolvering som baggrund for en fælles forståelse af, hvordan vi som sundhedspersonale kan agere i og takle vores møder med de personer, der søger vores bistand. Igennem et liv pådrager men-nesker sig større eller mindre sygdomme og traumer, som har stor betydning for deres helbredstilstand herunder hvilke følgetilstande og begrænsninger, de oplever. Disse kræver til tider sundhedsfaglige ydelser – enten fysiske eller mentale eller begge dele. Hvilke sygdomme og/eller traumer, en person har pådraget sig, har betydning for hvor meget og hvordan, man kan involvere vedkommende i det, der skal ske. Der er stor forskel på at være så syg, svag og/eller bevidsthedsvækket og livstruet, at det kræver indlæggelse på et hospital, bolig på et plejehjem eller hospice; på at være indlagt på et hospital pga. en planlagt operation; at være indlagt på et hospital pga. en (akut) psykiatrisk tilstand; at være i et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb enten som døgnindlagt eller hjemmeboende; eller selv konsultere en sundhedsprofessionel i korte perioder. Behovet for involvering set fra et personperspektiv vil være forskelligt i disse sammenhænge – alt efter den enkeltes kropslige og mentale kompetencer og funktionsnedsættelse. Når personer møder eller søger sundhedssystemet, vil der oftest være en form for funktionsbegrænsning til stede, og den vil spille en rolle for personens livsførelse. Uanset den enkelte persons udgangspunkt, forventes de sundhedsprofessionelle i dag at involvere de personer, der søger hjælp, og/eller deres pårørende, i overensstemmelse med den enkeltes ønsker og handleevner. Derfor er den enkelte persons forudsætninger for deltagelse og involvering af stor betydning. Desuden påvirkes involvering også af, om det sker monofagligt eller i et tvær-/ interprofessionelt samarbejde samt af de fysiske og organisatoriske rammer, hvori det foregår.