It-fagdidaktik og naturfag

Naturfagslærere fra to skoler har i ramme af demonstrationsskoleprojektets praksisnære kompetenceudvikling afprøvet en række nye it-værktøjer i egen undervisning, og delt og diskuteret disse erfaringer med kolleger. Lærerne på den ene skole formulerede desuden relevante erfaringer, som skulle videreføres med kolleger i projektets bølge 2. Den præsenterede forskning har fulgt lærernes anvendelse af elementer fra konsulentinterventionen, og deres begrundelser for dette. En sociokulturelt funderet forståelse af såkaldte betydende overgange er anvendt i analysen af lærernes reflekterede forandringer i relationer og praksis.
På begge skoler er det særligt elektronisk dataindsamling til elevernes naturfaglige undersøgelser og multimedieproduktioner, der er kommet i anvendelse. Derudover er der på den ene skole arbejdet med it-værktøjer til mindmaps opbygget i elev-portfolio, og på den anden har der særligt været fokus på elevernes tværfaglige projektbaserede undersøgelser. Eleverne fremhævede det overblik elektronisk portfolio gav og værdsatte i øvrigt mulighed for at dele og samarbejde og bruge egne telefoner mm til at illustrere og formidle naturfaglige undersøgelser.
Aktiviteterne i projektet vekslede mellem konsulentstøttede workshops, lærernes afprøvning i egen undervisning og refleksion i kollegialt samarbejde. Forbedringer i elevernes læring og samarbejde var afgørende for, hvad lærerne fandt betydende. Særligt var der i nogle såkaldte medierende betydende overgange tegn på, at lærerne gradvist gennem afprøvninger og sociale forhandlinger udviklede sig hen imod at blive mere reflekterede i forhold til deres inddragelse af it-værktøjerne og egne valg og fravalg.
Disse betydende overgange indikerer et stort potentiale for it-fagdidaktiske innovationer indenfor naturfag, og at dataindsamlingsværktøjer og værktøjer til multimedieproduktion ser ud til at være relativt enkle at få i anvendelse, bl.a. fordi lærerne kan tilpasse anvendelsen til lokale indsatsområder. Det konkluderes, at en it-understøttet naturfagsdidaktisk udvikling med fordel kan initieres i lokal skolekontekst, og iscenesat så lærere samarbejder om for dem meningsfulde innovationer i relation til elevernes læring. Den deltagerstyrede praksisnære kompetenceudvikling ser ud til at rumme store potentialer, primært i relation til lærernes ejerskab, mens barriererne kan være faren for et lavt udviklingsambitionsniveau, altså at de mere krævende innovationer vælges fra.