”Jeg skriver faktisk overhovedet ikke” – om udfordrede unge voksnes skrivning i det gymnasiale danskfag

”Jeg skriver faktisk overhovedet ikke” – om udfordrede unge voksnes skrivning i det gymnasiale danskfag
Peter Heller Lützen1 , Bonnie Vittrup2
1 Nationalt Videncenter for Læsning Danmark
2 Københavns Professionshøjskole

I et interviewstudie med otte elever på to danske Voksen Uddannelsescentre (VUC) undersøges:

Hvad kendetegner udfordrede unge voksnes skriveridentitet omkring skrivning i fritid og skole, og hvad kendetegner deres møde med det gymnasiale danskfags skrivekrav?

Studiets empiriske grundlag er tre interviewrunder med i alt otte elever på to danske VUC’ers gymnasieuddannelse gennemført i perioden 2018-2019. De interviewede var i 2018 mellem 17 og 34 år gamle, de fleste mellem 20 og 25. De er interviewet tre gange hver, og interviewsene er gennemført som semistrukturerede interviews og som talk-around-text-samtaler med tekster valgt af eleverne selv. Fokus er her ikke på teksternes eventuelle mangler eller kvaliteter, men på selve det at skrive i faget, og hvordan faglige tekster bliver til.

Materialet er analyseret ud fra Roz Ivanic’s begreb om skriveridentitet med særligt fokus på ”the autobiographical self” og ”the possibilities of self-hood” (Ivanic 1998). Analyserne fokuserer på skrivernes selvbillede og biografiske forståelse af sig selv som skrivere, dvs. tidligere skriveerfaringer, skrivning i fritiden, elevernes oplevelser af danskfagets fagsproglige diskurs og deres muligheder for faglig deltagelse i fagets skriftlige elementer.

I materialer ser vi, at:

De interviewede har meget negative erfaringer med skrivning i dansk i tidligere skoler.
De skriver meget lidt uden for skolen og undviger så vidt muligt skriftlig interaktion eller søger kompensatoriske strategier.
De udtrykker ønsker om støtte og stilladsering i undervisningen, men får den ikke. De peger specielt på behov for støtte i skriveprocessen.
De oplever danskfaget som meget begrebsrigt og oplever en kløft mellem deres eget sprog og fagets sprog. De oplever også danskfagets fordring om personligt sprog som mere udfordrende end andre fags mere eksakte skriveidealer.
Hvis de skriver i undervisningen, fx i form af noter, bruger de det som understøttelse af mundtlighed (typisk eksamensforberedelse) og ikke som muligt led i skrivning af længere tekster. Når de skal skrive opgaver i faget, bygger de ikke på undervisningens skrivning, men begynder forfra.
Skrivning opleves for flere dem som så stor en udfordring, at de ikke gennemfører uddannelsen.

Referencer:

Ivanič, R. (1998). Writing and identity: The discoursal construction of identity in academic writing. John Benjamins Publishing Company.

Vittrup, B., & Lützen, P. H. (2021). "Jeg skriver faktisk overhovedet ikke" - om skriveudfordrede unge i uddannelse. Dansk pædagogisk Tidsskrift, 2021(2), 15-29. https://dpt.dk/temanumre/2021-2/jeg-skriver-faktisk-overhovedet-ikke-om-skriveudfordrede-unge-i-uddannelse/

Vittrup, B. (2018). Skriveridentitet på hf – unge kursisters perspektiv på skriveudfordringer. I: Viden om Literacy, (24), 30-36.