Jeg spørger li'som for at holde samtalen kørende! om samtalens magt i pædagogisk praksis

Denne artikel undersøger, hvad der sker, når samtaler om alverdens aktuelle trends og tendenser flyder imellem grupper af særligt omverdensbevidste 9-13-årige piger i fritidspædagogisk regi. Med afsæt i Bourdieus begrebsapparat peger artiklens analyser på, at det at kunne samtale og praktisere den særlige form for kulturel kapital kaldet samtalekapital, giver de piger, der kan afkode og spille med i samtalekunstens rollespil, adgang til at dominere og definere stedets gyldige doxa. De piger, der derimod ikke forstår at aflure det sociale spil om de rette kulturelle værdier, og derfor byder skævt ind i samtalerne med de andre piger og de frivillige voksne på stedet, efterlades uden mulighed for at avancere i det interne sociale hierarki og mister adgang til de voksnes ører og dermed særlige privilegier, som dem, der kan samtale om de rette ting, netop besidder. Det er den ganske almindelige samtales magt i pædagogisk praksis.