Journalistik om socialt udsatte børn og unge. Med eller om forskning? en diskursanalytisk refleksion over mediernes brug af forskning

I denne artikel undersøges det, hvordan mødet mellem forskningen og den journalistiske formidling foregår. Hvad sker der i mødet mellem to kommunikative felter, der forholder sig til forskellige målgrupper med indbyrdes forskellige forventninger og idealer for kommunikationen. Undersøgelsen foregår ved at lave en diskursiv sammenligning af fire journalistiske produkter med deres forskningsmæssige baggrund, hvor der henholdsvis skelnes mellem om artiklen bygger på anvendt- eller grundforskning, og om artiklen er blevet trigget af forskning, eller om forskningen skal underbygge ikke-forskningsmæssige pointer.

Undersøgelsen foretages ud fra en tese om, at artikler der er trigget af forskning udviser den mindste forskel i forhold til de oprindelige forskningsartikler, og at produktet, der trækker på anvendt forskning viser den allermindste forskel, eftersom man må formode, at forskningen her allerede fra starten har haft en klar fortælling om den umiddelbare samfundsmæssige (og dermed mediemæssige) relevans.

Analyserne viser, at journalisterne (i) selv udvælger, hvad de ser som det væsentligste i den diskuterede forskning, (ii) tilfører mere identifikationsskabende elementer, og (iii) skærper de fremlagte pointer. Den selektive tilgang (i) kan naturligvis begrundes med, at den journalistiske form typisk er kortere. Den identifikationsskabende bevægelse (ii) tyder på, at dette netop er noget, som journalisterne mener, der er for lidt af i de forskningsmæssige vinkler. Skærpelsen af de fremlagte pointer (iii) medfører, at forskningen let kommer til at fremstå mere skråsikker, end man kan finde belæg for i de analyserede forskningsprodukter.

Generelt finder vi, at afstanden mellem forskningsformidling og journalistisk formidling er mindst, når forskningen selv har trigget de journalistiske historier. Men vi har også set, at det refererende ideal kan suppleres frugtbart ved et mere dialogisk-kritisk, hvor man netop viser, at forskningen sjældent er så konklusiv, som de små referater kan give indtryk af. Herved får forskningen en mindre autoritativ rolle, og læseren/lytteren/seeren inviteres til mere aktivt selv at skulle danne sig en mening.