Journalistikken har brug for sine argeste kritikere

Hvis man vil forbedre journalisters arbejde, er man nødt til grundlæggende at forstå, hvorfor medierne i dag ser ud, som de gør. Denne forståelse vinder man ikke ved blot at forbruge journalistiske produkter. Man er nødt til at kende det arbejde, der ligger bag de journalistiske produkter. Ellers bliver det en for billig, urealistisk og unuanceret kritik. Journalisterne selv har på den anden side naturligvis en privilegeret adgang gennem deres erfaringer fra praksis, men man skal ikke være blind for, at journalister er involverede aktører. Derfor er der blandt journalisterne en risiko for, at prisen for det detaljerede kendskab til praksis og metoder bliver manglende analytisk eller refleksiv distance. I dette indlæg slår jeg på tromme for den danske tradition med, at journalisters arbejde reguleres af obligatoriske overordnede presseetiske regelsæt, der naturligvis skal udfærdiges med deltagelse af både medie- og journalistiske repræsentanter, men hvor det også er en væsentlig pointe, at kritikere af mediernes virke skal involveres i denne proces. En diskussion af den etiske journalistiske praksis bliver først frugtbar i det øjeblik, den indoptager den viden som medier og journalistiske repræsentanter har om, hvad der er nødvendigt for at lave god og udfordrende journalistik – samtidig med, at diskussionen informeres af folk, der har forståelse for de følger, det har, når medier og journalister agerer uhensigtsmæssigt.