Kærligheden og dens trusler

I dette kapitel udlægger jeg Alain Badious tekst "Hvad er kærlighed?". Badiou er ikke primært interesseret i kærligheden som fænomen eller følelse. I hans optik er kærligheden en "sandhedsprocedure" på niveau med videnskaben, kunsten og politikken.Når han fremhæver kærlighed som en sandhedsprocedure, så er det imidlertid en vigtig pointe for ham, at kærlighed netop er en sandhedsprocedure på en anden måde, end hvad der foregår i videnskaben, politikken og kunsten. Kærligheden sætter scenen for “Toheden”, hvor to enkelte individer bringes sammen uden at blive til et. Gennem denne Tohed bruger Badiou kærligheden til at sige noget om, hvad det overhovedet vil sige at være et socialt subjekt, der eksisterer som lokalt medlem af en samlet Menneskehed. Til slut kommer jeg også ind på, hvordan Badious begreb om truslerne mod kærligheden (hvor han kun accepterer egoismen, og ikke accepterer rivalen som en integral trussel) skylder os nogle svar, ligesom hans fokus på, at kærlighedens vedvaren gennem troskab nok heller ikke kommer i mål med, hvad der skal til for, at kærlighedens Tohed består. Her overser han f.eks. tilgivelsens rolle.