Kampen om folkeoplysning og populærvidenskab i Danmark 1850-1920

I perioden fra 1850 til 1920 blev naturvidenskabelig viden allemandseje i Danmark. Kombinationen af teknologiske fremskridt inden for bogtrykkerkunsten og højere levestandard betød, at alle samfundsklasser fik mulighed for at låne eller købe bøger og tidsskrifter, der formidlede naturvidenskabelig viden. Da befolkningens læsefærdigheder og interessen for naturvidenskab samtidig var stigende i denne periode resulterede det i populærvidenskabens gennembrud i Danmark.
Dette kapitel vil undersøge den ideologiske og økonomiske kontekst for dette gennembrud. Fokus vil være på historiske aktører som forlæggere, redaktører og forfattere, der alle havde både økonomiske og ideologiske interesser på ’den videnskabelige markedsplads’, som den britiske videnskabshistoriker Aileen Fyfe meget passende har kaldt den populærvidenskabelige virksomhed.
Afgørende for de naturvidenskabelige teksters ideologiske kontekst var kulturkampen mellem de tre oplysningstraditioner i datidens Danmark: den nationalliberale og konservative klassiske dannelse, den positivistiske oplysningstradition promoveret af litteraturkritikeren Georg Brandes og Studentersamfundet samt den folkelige livsoplysning inspireret af teologen N.F.S. Grundtvig. Aktører med sympati for disse ideologiske strømninger kæmpede om befolkningens gunst og penge gennem bl.a. bøger og tidsskrifter, der blev promoveret gennem en omfattende foredrags- og reklamevirksomhed.
Blandt de mest interessante populærvidenskabelige udgivelser var ugeskriftet Frem, der i 1898 nåede et astronomisk oplag på 100.000 i Danmark og 156.000 i hele Skandinavien. Succesen kan tilskrives samarbejdet mellem den entreprenante forlægger Ernst Bojsen, den positivistiske oplysningsmand og redaktør Julius Schiøtt og en ny generation af positivistisk inspirerede videnskabsmænd, der havde interesse i at udbrede viden til folket. Grundtvigske aktører så med stor skepsis på Frem, der blev beskyldt for at promovere en åndløs og skadelig positivisme. Imidlertid var den grundtvigske folkeoplysning ikke afvisende over for alle former for naturvidenskab. Grundtvigske skoler og tidsskrifter spillede således en afgørende rolle for udbredelsen af nyttig naturvidenskabelig til landbefolkningen, der gennem nye videnskabelige metoder moderniserede dansk landbrug og skabte det økonomiske fundament for den danske velfærdsstat.
Naturvidenskaben var på denne måde en vigtig del af en mere omfattende kulturel, samfundsmæssig og økonomisk kamp mellem ledende ideologiske strømninger i Danmark såvel som i hele Skandinavien.