Karakterfri hverdag i fire udvalgte skoler i Aarhus Kommune: Afsluttende rapport: Afsluttende rapport

I denne afsluttende rapport præsenteres følgeforskningens centrale fund fra projektet Karakterfri hverdag. Projektet blev iværksat i foråret 2018 af Aarhus Kommune, og som et led i projektet indledte Aarhus Kommune et udviklingssamarbejde med seks udvalgte folkeskoler. Udviklingssamarbejdets hovedformål har været at udvikle en praksis, hvor eleverne i de udvalgte folkeskoler i højere grad modtager formativ feedback fremfor karakterer. Til at belyse udviklingen af den nye praksis har følgeforskningen fra VIA University College gennem forløbet fulgt fire af de deltagende folkeskoler. De fire skoler har selv udarbejdet indsatserne i forbindelse med projektet, hvorfor indsatserne på tværs af skolerne har været forskellige. På baggrund heraf er resultaternes generaliseringspotentiale til andre folkeskoler begrænset.

Med udgangspunkt i tre hovedspørgsmål har følgeforskningen undersøgt, hvilken betydning brugen af formativ feedback har for elevernes undervisning, læring, trivsel og for præstationskulturen. Dertil har følge-forskningen også undersøgt samarbejdet mellem lærere, ledere, forældre og forvaltningen.
Overordnet set er konklusionen på baggrund af følgeforskningen, at der er fordele og ulemper både ved formativ feedback såvel som ved karaktergivning. Fordelene ved øget brug af formativ feedback er, at denne i højere grad er med til at styrke og sætte fokus på elevernes læring. Ud fra elever og læreres oplevelser tyder det på, at den formative feedback, i højere grad end karakterer, formår at gøre eleverne opmærksomme på deres næste faglige udviklingspunkt, hvilket understøtter deres videre læring. Ydermere er brugen af formativ feedback med til at ændre elevernes fokus fra præstation til egen faglig udvikling. Dog skal det bemærkes, at elevernes fokus igen rettes mod præstation i forbindelse med modtagelsen af de lovpligtige karakterer. Endvidere finder følgeforskningen, at formativ feedback ikke i samme grad som karakterer formår at tydeliggøre elevernes faglige ståsted. Af materialet fremgår det, hvordan eleverne i højere grad oplever, at karakterer giver dem den nødvendige klarhed og tryghed i forhold til deres faglige ståsted. Med andre ord giver karakterer eleverne en kontekstafklaring i forhold til, hvor de står rent fagligt, mens den formative feedback bidrager med en forståelse for, hvordan eleverne kan udvikle sig fremadrettet.

Hvad angår elevernes trivsel, finder følgeforskningen blandede resultater. Flere elever oplever, at færre karakterer reducerer stress og forventningspres i hverdagen. Andre elever oplever, at det kan være frustrerende ikke at få den kontekstafklaring, som karaktererne giver.

Ydermere finder følgeforskningen, at de afholdte netværksmøder for lærere og ledere undervejs i forløbet har været centrale for de deltagende skolers mulighed for at udvikle og implementere brugen af formativ feedback i hverdagen. Desuden angiver en række af de adspurgte lærere, hvordan sparring både internt og mellem de deltagende skoler har været væsentlig for udviklingen af den nye praksis. Slutteligt giver de deltagende skoler udtryk for, at implementeringen af færre karakterer i hverdagen er både tids- og ressourcekrævende.