Abstract
Formål: At identificere prognostiske faktorer for genoptagelse af arbejde og normalisering af funktions¬niveau efter endoskopisk operation for karpaltunnelsyndrom. At vurdere de økonomiske konse¬kvenser i forhold til traditionel åben operation i en cost-effectiveness analyse med sparede syge¬dage som effektmål.
Metode: Prospektiv observationel undersøgelse af en fikseret kohorte. Der blev 99 personer der endo¬skopisk skulle opereres for karpaltunnelsyndrom. Ved baseline blev selvudfyldt spørgeskema ved¬rørende fysiske, psykiske og sociale forhold i relation til deres håndproblemer indsamlet. Spør¬ge-skemaet var bl.a. baseret på et eksisterende symptom- og funktionsscore til personer med karpal-tunnelsyndrom. Data fra nerveledningsundersøgelse blev indsamlet ved baseline og ved 3 måneders follow-up, hvor endvidere selvudfyldt spørgeskema vedrørende sygeperiode, erhvervsstatus, opera-tions¬tilfredshed samt symptom- og funktionsscore blev udfyldt. Udfra en simpel erhvervskorrigeret OR blev de signifikante prognostiske faktorer identificeret ved multipel logistisk regression. Her-udover blev der gennemført en cost-effectiveness analyse af endoskopisk operation i forhold til kon-ventionel åben operation. Effekten beregnedes som et vægtet gennemsnit af forskellen i antal post-operative sygedage estimeret i randomiserede kliniske undersøgelser af endoskopisk operation versus åben operation.
Resultater: Den gennemsnitlige funktionsscore faldt fra 2,3 til 1,4 postoperativt (SD 0,8) og den gen¬nemsnitlige symptomscore faldt fra 2,9 til 1,5 (SD 0,7). 24 % havde over 21 sygedage og 3 % var stadig sygemeldt ved undersøgelsens slutning. De væsentligste fund var at: Præoperativ syge-melding (OR:7,4 (95 % C.L. 2,1-26)), den distale motoriske latens (OR: 1,7 (95 % C.L. 1,1-2,4)), jobskifte overvejelser (OR: 3,8 (95 % C.L. 1,1-12)) og følelsen af, at det er ens egen skyld at have fået håndproblemer (OR: 1,2 (95 % C.L. 1,01-1,5)) var prognostiske faktorer for over 21 post¬opera-tive sygedage. Dog var jobskifte overvejelser ikke længere signifikant ved en samlet analyse af dis¬se variabler. Med en ressourceindsats i sygehussektoren på kr.1.311 ved indførsel af endoskopisk opera¬tion for personer med ukomplicerede tilfælde af karpaltunnelsyndrom, opnås der 11 færre sy-ge¬dage postoperativt. Dette giver en samfundsmæssig besparelse på kr. 5.650 for hver person uanset erhvervsstatus og kr. 7.012 for den erhvervsaktive.
Konklusion: Præoperativ sygemelding, følelsen af at det er ens egen skyld at man har fået håndproblemer samt nervelednings¬para¬meteren distal motorisk latens var prognostiske faktorer for post¬operative sygedage. Endoskopisk operation for karpaltunnelsyndrom er omkostningseffektiv sammenlignet med traditionel åben operation.
Metode: Prospektiv observationel undersøgelse af en fikseret kohorte. Der blev 99 personer der endo¬skopisk skulle opereres for karpaltunnelsyndrom. Ved baseline blev selvudfyldt spørgeskema ved¬rørende fysiske, psykiske og sociale forhold i relation til deres håndproblemer indsamlet. Spør¬ge-skemaet var bl.a. baseret på et eksisterende symptom- og funktionsscore til personer med karpal-tunnelsyndrom. Data fra nerveledningsundersøgelse blev indsamlet ved baseline og ved 3 måneders follow-up, hvor endvidere selvudfyldt spørgeskema vedrørende sygeperiode, erhvervsstatus, opera-tions¬tilfredshed samt symptom- og funktionsscore blev udfyldt. Udfra en simpel erhvervskorrigeret OR blev de signifikante prognostiske faktorer identificeret ved multipel logistisk regression. Her-udover blev der gennemført en cost-effectiveness analyse af endoskopisk operation i forhold til kon-ventionel åben operation. Effekten beregnedes som et vægtet gennemsnit af forskellen i antal post-operative sygedage estimeret i randomiserede kliniske undersøgelser af endoskopisk operation versus åben operation.
Resultater: Den gennemsnitlige funktionsscore faldt fra 2,3 til 1,4 postoperativt (SD 0,8) og den gen¬nemsnitlige symptomscore faldt fra 2,9 til 1,5 (SD 0,7). 24 % havde over 21 sygedage og 3 % var stadig sygemeldt ved undersøgelsens slutning. De væsentligste fund var at: Præoperativ syge-melding (OR:7,4 (95 % C.L. 2,1-26)), den distale motoriske latens (OR: 1,7 (95 % C.L. 1,1-2,4)), jobskifte overvejelser (OR: 3,8 (95 % C.L. 1,1-12)) og følelsen af, at det er ens egen skyld at have fået håndproblemer (OR: 1,2 (95 % C.L. 1,01-1,5)) var prognostiske faktorer for over 21 post¬opera-tive sygedage. Dog var jobskifte overvejelser ikke længere signifikant ved en samlet analyse af dis¬se variabler. Med en ressourceindsats i sygehussektoren på kr.1.311 ved indførsel af endoskopisk opera¬tion for personer med ukomplicerede tilfælde af karpaltunnelsyndrom, opnås der 11 færre sy-ge¬dage postoperativt. Dette giver en samfundsmæssig besparelse på kr. 5.650 for hver person uanset erhvervsstatus og kr. 7.012 for den erhvervsaktive.
Konklusion: Præoperativ sygemelding, følelsen af at det er ens egen skyld at man har fået håndproblemer samt nervelednings¬para¬meteren distal motorisk latens var prognostiske faktorer for post¬operative sygedage. Endoskopisk operation for karpaltunnelsyndrom er omkostningseffektiv sammenlignet med traditionel åben operation.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Udgivelsessted | Århus |
| Udgiver | |
| Status | Udgivet - 2004 |