Karrierelæring, vejledning og profession: Et studie af udviklingen af uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledningen i udskolingen med udgangspunkt i forsknings- og udviklingsprojektet ”Udsyn i udskolingen”.

Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandlingPh.d. afhandlingForskningpeer review

140 Downloads (Pure)

Abstract

Denne afhandling handler om udviklingen af vejledningen i udskolingen i Danmark. Afhandlingens udgangspunkt baserer sig på en observation af, at vilkårene for vejledningen i skolen har ændret sig ganske meget i de seneste ti år. Ikke mindst med forventningen om, at vejledning i grundskolen skal tilrettelægges som læringsforløb i samspil med lærere og elever. Denne læring er i høj grad, bl.a. med udgangspunkt i et projekt som ”Udsyn i udskolingen”, blevet forstået som karrierelæring.
Afhandlingen stiller derfor forskningsspørgsmålet
Hvordan udvikles vejledningen i udskolingen i disse år, hvordan kan fremkomsten af karrierelæring forstås, og hvilken betydning har det for professionsudvikling?
Dette overordnede forskningsspørgsmål søges besvaret gennem to empiriske spørgsmål:
-Hvilken betydning får karrierelæringstilgangen for vejledningen?
-Hvilke professionelle er det, der skal udvikles, og hvad er det for en forståelse af professionsudvikling?
Afhandlingen består af tre videnskabelige papers:
- en peer-reviewet artikel med titlen “Insights and Outlooks: career learning in the final years of compulsory school”, udgivet i 2020 i tidsskriftet Education Inquiry, 11(4), 316-330.
- et peer-reviewet kapitel med titlen “Widening opportunities for career guidance. Research circles and social justice”, forfattet med mig som førsteforfatter sammen med Randi Skovhus og Rie Thomsen og udgivet i 2018 i den internationale antologi Career guidance for social justice: contesting neoliberalism (211-225). Routledge. Routledge Studies in Education, Neoliberalism, and Marxism, Routledge, Nr. 16, redigeret af T. Hooley, R.G. Sultana. & R. Thomsen.
- et peer-reviewet kapitel med titlen ”Come together. Professional development of career guidance practitioners through co-generative learning”, forfattet med mig som førsteforfatter sammen med Trond Buland og udgivet i 2020 i den internationale antologi Career and career guidance in the Nordic countries (219-234). London: Sense, udgivet af E.H. Haug, T. Hooley, J. Kettunen & R. Thomsen.
Afhandlingen består endvidere af en kappetekst.
Derudover foreligger en bog med forskningsresultater formidlet til praksis under titlen Udsyn i udskolingen, forfattet med mig som førsteforfatter sammen med Rie Thomsen, Rita Buhl og Ida Andrén Hagmayer. Kapitel 7: Efteruddannelse og praksisudvikling fra denne bog indgår ligeledes som en del af denne afhandling.
Afhandlingen baserer sig på et ph.d.-forløb finansieret af midler fra Fremfærd – et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked, Børne- og Undervisningsministeriet, Aarhus Universitet og VIA University College.
Udgangspunktet for ph.d.-forløbet var forsknings- og udviklingsprojektet ’Udsyn i udskolingen’, som løb fra 2015-2016. Projektet blev udført af Aarhus Universitet og VIA University College og finansieret af midler fra Fremfærd på initiativ af Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF).
Afhandlingen er ikke udelukkende en afrapportering af et konkret, afgrænset forsknings- og udviklingsprojekt, men også en ambition om, med udgangspunkt i det konkrete projekt, at sige noget bredere om, hvordan vejledningen i skolen kan udvikles og bliver udviklet i disse år.
Afhandlingens kappetekst består af 10 kapitler, som resumeres i det følgende.
I kapitel 1 præsenterer jeg først afhandlingen og dens forskningsspørgsmål i en indledning, hvorefter jeg præsenterer afhandlingens erkendelsesteoretiske og analytiske tilgang. Afhandlingen skriver sig erkendelsesmæssigt ind i krydsfeltet mellem kritisk teori og filosofisk hermeneutik, det som ofte kaldes kritisk hermeneutik. Grunderkendelserne er således et hermeneutisk perspektiv at al forståelse finder sted gennem allerede eksisterende forudsætninger, at forståelse er sprogligt konstitueret, men stadigvæk et ontologisk og ikke et epistemologisk forhold, og at sociale fænomener der underkastes analyse er bærere af betydning og eksisterer i et felt, der er fyldt med allerede eksisterende fortolkninger og forforståelser. Disse grundlæggende forhold kombineres med den kritiske teoris erkendelse af, at ingen videnskab (eller samfundsarena) er værdifri, og at det derfor gælder om at afdække magtforhold og ideologisk dominerende påvirkninger inden for et givent felt, med henblik på at bidrage til at sætte ikke blot mennesket, men den pågældende (samfunds-)arena fri.
I kapitel 2 beskriver og analyserer jeg den lovgivningsmæssige kontekst for vejledningen i udskolingen i Danmark, og hvordan den har udviklet sig siden vejledningsloven i 2003. Et centralt fund er, hvordan styringen af vejledningen i udskolingen i forhold til overordnede politiske mål bliver fremtrædende i perioden. Samt at en komponent i denne styringspraksis bliver karrierelæringsperspektivet i vejledningen og at dette får betydning både for vejledningsopgaven og vejledningsprofessionen. I tilknytning hertil viser jeg gennem en kort forskningsoversigt hvilken eksisterende forskning om karrierelæring i skolen og samarbejdet mellem lærere og vejledere om karrierelæring, afhandlingen knytter sig til. Ligeledes peger jeg på de videnshuller i den eksisterende forskning, som min afhandling søger at udfylde dele af.
I kapitel 3 genbesøger jeg den peer-reviewede artikel ”Insight & Outlooks. Career learning in the final years of compulsory school” og bogen Udsyn i udskolingen. Hensigten er at reflektere over og diskutere de teoretiske forudsætninger for projektet ‘Udsyn i udskolingen’ i form af begrebet karrierelæring og implikationerne af at anvende dette begreb. Jeg peger i kapitlet på de forudsætninger i form af policy og forskningslitteratur, som lå til grund for projektet. Hermed synliggøres også de forforståelser og den teoretiske forståelseshorisont som jeg som forsker som en del af projektet ”Udsyn i udskolingen” var en del af. For det andet ved at reflektere over de kritiske perspektiver i forhold til karriere og læring som begrebet karrierelæring indskriver sig i. Her er det kritisk-hermeneutisk fokus på at identificere skjulte strukturer i afhandlingens – og Udsyn i udskoling-projektets – centrale begreb om karrierelæring med henblik på at afsøge alternative forståelser og potentiel frigørelse fra disse determinerende strukturer. Dermed bidrager kapitlet til besvarelse af afhandlingens 1. undersøgelsesspørgsmål.
I kapitel 4 genbesøger jeg de to peer-reviewede antologi-kapitler, hhv. ”Widening opportunities for career guidance. Research circles and social justice” og “Come together. Professional development of career guidance practitioners through co-generative learning”.
I forhold til det første antologi-kapitel reflekterer jeg over, hvilke forforståelser der ligger bag tilgangen til forskningscirkler som et rum for ligeværd i og demokratisering af forskningsprocessen. For det andet, sammenhængen mellem disse forforståelser og hvad der reelt udspillede sig i forskningscirklerne i projektet ”Udsyn i udskolingen”. Jeg diskuterer i den forbindelse, hvorvidt og hvordan ”Udsyn i udskolingen” kan ses som et frigørelses- og demokratiseringsprojekt for de deltagende fagprofessionelle som fremhævet i bogkapitlet. Og dermed som en følge af afhandlingens undersøgelsesspørgsmål 2, hvilken betydning professionsudviklingen får for deltagerne.
I forhold til det andet antologi-kapitel reflekterer jeg over, hvad det er for en professionsudvikling, der finder sted i projektet ”Udsyn i udskolingen”? Hvilken profession skal udvikles? I det nedenstående afsnit kaster jeg et kritisk blik på dette spørgsmål ud fra to perspektiver: hvem er det, der skal udvikles? Og hvad er det for en forståelse af professionsudvikling? Dermed bidrager afsnittet til besvarelse af afhandlingens 2. undersøgelselsesspørgsmål.
I kapitel 5 opsummerer jeg i en kort konklusion, hvordan afhandlingen besvarer de stillede forskningsspørgsmål, ligesom jeg derigennem opsummerer afhandlingens mest centrale forskningsbidrag.
Jeg argumenterer overordnet for, at vejledning i udskolingen er gået fra styring gennem professionalisering og opbygning af institutionelle rum, kort sagt styring gennem (opbygning) af en fagprofessionalitet, til styring gennem tværprofessionalitet og en lovgivningsmæssig nedbrydning af institutionelle og professionelle rammer der kunne modvirke dette. Det er mit argument, at netop karrierelæringsperspektivet egner sig til at understøtte denne udvikling, idet det her er lærernes og vejledernes fælles ansvar for karrierelæring og elevernes progression i forhold til valg- og karrierekompetencer, der kommer til at stå i centrum. Man bliver med karrierelæringsperspektivets inddragelse i vejledningsopgaven i udskolingen i højere grad fokuseret på opgaven med at sikre elevernes evne til uddannelsesvalg og –planlægning, snarere end at være fokuseret på, hvilken profession der bedst løser denne opgave.
Jeg argumenterer ligeledes for, at karrierelæringsperspektivet i vejledningen kommer med potentiale, men også udfordringer. Et potentiale i forhold til at understøtte udviklingen af nysgerrighed og åbenhed i elevernes valgproces frem mod valg af ungdomsuddannelse. Men også den udfordring, at karrierelæring risikerer at forstås som individuel konstruktion og som tilpasning til samfundsstrukturer.
Jeg argumenterer derfor for en karrierelæringstilgang, der fokuserer på, hvordan man gradvist kan gøre verden til sin egen og udvikle standpunkt, snarere end en tilgang, der (over-)fokuserer på abstrakt, individuel refleksion.
Endelig argumenterer jeg for, at både lærere og vejledere i skolen må ses som centrale professionelle, hvis karrierelæringstilgangen i skolens vejledning skal lykkes. Jeg argumenterer for potentialet i at udvikle de professionelle sammen gennem aktionslæringsbaserede forskningscirkler. Jeg argumentere for, hvordan udviklingsprocesserne i forskningscirklerne kan have flere potentialer: at skabe rum for demokratisk dialog mellem forsker og praktikere og at myndiggøre deltagerne i deres egen praksis, således at deres handlemuligheder udvides. Dette synes at have udviklet og styrket de deltagende læreres og vejlederes kompetencer til at varetage karrierelæringsaktiviteter i skolen og evne til at gøre dette som reflekterede praktikere, der kan stille spørgsmål ved grundlæggende antagelser. Men jeg argumenterer også for, at der netop er tale om potentialer, som kræver en struktur i hverdagen for at lykkes. Med afhandlingens kritisk hermeneutiske udgangspunkt er forskningscirkeldeltagernes forståelsesproces ikke afsluttet før det forståede er sat i anvendelse i en praksis, dvs. forståelsen af begrebet karrierelæring er ikke fuldendt, før lærere og vejledere i skolen planlægger og arbejder med karrierelæring i deres hverdag. Og med det mål at elevernes egne ståsteder i verden udvikles og deres råderum udvides.
I kapitel 6 forefindes en litteraturoversigt med den litteratur, som ligger til grund for kappeteksten.
De resterende kapitler i afhandlingens kappetekst, kapitel 7-10, udgøres af de tre ovennævnte videnskabelige papers + et kapitel fra den forskningsformidlende bog, Udsyn i udskolingen.

OriginalsprogDansk
ForlagAarhus Universitet
Antal sider103
StatusUdgivet - 1 sep. 2023

Emneord

  • Læring, pædagogik og undervisning
  • Ungdommens Uddannelsesvejledning
  • karrierelæring
  • karrierevejledning
  • uddannelsesvejledning
  • udskoling

Citationsformater