Abstract
Kausalitet og effekt fylder meget såvel i den pædagogiske og den
politiske verden som i uddannelsesforskningen. Lærere underviser
under den forudsætning, at undervisningen har betydning for
elevernes læring og trivsel, og politikere har en forventning om,
at reformer virker. Uddannelsesforskere undersøger blandt andet
sammenhænge mellem indsatser og udbytte. Men når man dykker
ned i de bagvedliggende forestillinger om kausalitet og effekt, er
det tydeligt, at begreberne er uklare, og at der er behov for en afklaring
af, hvad vi mener med disse begreber. Ofte gemmer der sig
en række ubesvarede spørgsmål, når der tales om kausalitet: Hvad
er kriterierne for, at en relation mellem to fænomener kan betegnes
som kausal? Betyder “kausalitet”, at det almene gælder i alle specifikke
tilfælde, eller er undtagelser mulige? Kan den, der er genstand
for en ydre påvirkning, der betegnes som kausal, opfattes som et frit væsen, eller udelukker “kausalitet” frihed? I kapitlet berører vi
disse spørgsmål, men vi gør det først og fremmest tydeligere, hvilke
idehistoriske traditioner man – ofte ubevidst – trækker på, når man
taler om kausale sammenhænge. Derfor præsenterer vi i kapitlet
en række bud på kausalitetsbegrebets semantik (hvad menes der
med “kausalitet”?), og på hvordan man i forhold til de forskellige
forståelser af kausalitetsbegrebet kan påvise kausale sammenhænge.
Desuden sætter vi fokus på effektbegrebet og foreslår, at “effekt”,
der repræsenterer et simpelt kausalitetsbegreb, genbeskrives som
“effektfuldhed”, der repræsenterer et komplekst begreb om kausale
sammenhænge. Kapitlet indledes med nogle eksempler på, hvor
forskelligt begrebet om kausalitet bruges i den pædagogiske verden,
i uddannelsespolitik og i uddannelsesforskning. Det afsluttes med et
idehistorisk oversigtsskema over de vigtigste kausalforståelser. Denne
oversigt har gyldighed ud over uddannelsesområdet.
politiske verden som i uddannelsesforskningen. Lærere underviser
under den forudsætning, at undervisningen har betydning for
elevernes læring og trivsel, og politikere har en forventning om,
at reformer virker. Uddannelsesforskere undersøger blandt andet
sammenhænge mellem indsatser og udbytte. Men når man dykker
ned i de bagvedliggende forestillinger om kausalitet og effekt, er
det tydeligt, at begreberne er uklare, og at der er behov for en afklaring
af, hvad vi mener med disse begreber. Ofte gemmer der sig
en række ubesvarede spørgsmål, når der tales om kausalitet: Hvad
er kriterierne for, at en relation mellem to fænomener kan betegnes
som kausal? Betyder “kausalitet”, at det almene gælder i alle specifikke
tilfælde, eller er undtagelser mulige? Kan den, der er genstand
for en ydre påvirkning, der betegnes som kausal, opfattes som et frit væsen, eller udelukker “kausalitet” frihed? I kapitlet berører vi
disse spørgsmål, men vi gør det først og fremmest tydeligere, hvilke
idehistoriske traditioner man – ofte ubevidst – trækker på, når man
taler om kausale sammenhænge. Derfor præsenterer vi i kapitlet
en række bud på kausalitetsbegrebets semantik (hvad menes der
med “kausalitet”?), og på hvordan man i forhold til de forskellige
forståelser af kausalitetsbegrebet kan påvise kausale sammenhænge.
Desuden sætter vi fokus på effektbegrebet og foreslår, at “effekt”,
der repræsenterer et simpelt kausalitetsbegreb, genbeskrives som
“effektfuldhed”, der repræsenterer et komplekst begreb om kausale
sammenhænge. Kapitlet indledes med nogle eksempler på, hvor
forskelligt begrebet om kausalitet bruges i den pædagogiske verden,
i uddannelsespolitik og i uddannelsesforskning. Det afsluttes med et
idehistorisk oversigtsskema over de vigtigste kausalforståelser. Denne
oversigt har gyldighed ud over uddannelsesområdet.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Kausalitet og effektfuldhed : i pædagogisk forskning og praksis |
Udgivelsessted | Aarhus |
Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
Publikationsdato | aug. 2022 |
Sider | 15-57 |
ISBN (Trykt) | 978 87 7219 539 1 |
Status | Udgivet - aug. 2022 |
Udgivet eksternt | Ja |