Abstract
Projektets formål og mål
Formålet med udviklingsarbejdet var på baggrund af et samarbejde mellem natur/teknik-lærere og CVU-konsulenter at få erfaringer med hensigtsmæssige samarbejdsmønstre i forhold til udviklingen af efteruddannelsestiltag for natur/teknik-lærere i et procesorienteret perspektiv, hvor fokus vil være natur/teknik-læreres kompetenceudvikling i egen praksis. I samarbejdet indgik også refleksioner over mulige indholdsaspekter til et efteruddannelsesforløb for natur/teknik-lærere. I målbeskrivelsen nedenfor er de mulige indholdsaspekter præciseret.
Målet med projektet var at indkredse og beskrive kriterier for en god faglig og tværfaglig forankret undervisning. Kriterierne tager udgangspunkt i:
• Den gode planlægningsramme
• Strukturelle og kulturelle forhold på skolen
• Lærernes faglige forudsætninger
• Fagteamsamarbejde
• Det gode faglige/tværfaglige tema i natur/teknik?
• Det gode efteruddannelseskoncept
På baggrund af erfaringsdannelsesprocessen i udviklingsarbejdet er fremkommet en række anbefalinger til efteruddannelsestiltag for natur/teknik-lærere.
Igangsatte aktiviteter
Erfaringsdannelsesprocessens design indeholdte følgende aktiviteter:
• Med udgangspunkt i natur/teknik-lærernes egen praksis anvendtes Kvalitetsstjernen som model i planlægning, gennemførelse og evaluering af udvalgte temaforløb.
• Der gennemførtes to fokusgruppeinterviews med hhv. lærerne fra Sunds og Sejs Skole for 1) at få indsigt i deres forståelse og intention med egen praksis og 2) at få et bredt og systematisk erfaringsgrundlag til at definere kriterierne for god undervisningspraksis.
• Observation af lærernes undervisningspraksis med den hensigt at kvalificere diskussionen om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
• Afholdelse af stormøder, med alle deltagende parter, hvor erfaringsudveksling fandt sted med den hensigt at skabe generel konsensus om de overordnede mønstre og konklusioner vi kunne uddrage af erfaringsdannelsesprocessen.
Samarbejdet mellem natur/teknik-lærerne og CVU-konsulenterne tog udgangspunkt i lærernes praksissituation. CVU-konsulenternes rolle var reaktiv i forhold til natur/teknik-lærernes praksis, da hensigten jo var at blive klogere på hvordan de planlagde, gennemførte og evaluerede den daglige undervisning, samt hvordan CVU-konsulenterne kunne bidrage til at kvalificere denne proces.
Kirsten Paludan, Center for Naturfagenes Didaktik, Århus Universitet deltog i observationer af undervisningspraksis, samt på stormøderne, hvor hun kvalificerede diskussionerne om optimale rammer for børns begrebsindlæring.
Sammenfatning af resultatanalysen
Om lærerens intentioner og den observerede praksis
• Kvalitetsstjernen har fungeret som et godt planlægnings- og refleksionsværkstøj for lærerne, da den har været med til at bevidstgøre diskussioner om f.eks. mål og formål med undervisningen. At bruge Kvalitetsstjernen generelt i undervisningen vil være meget tidkrævende, og flere af lærerne udtaler da også, at Kvalitetsstjernens elementer indgår implicit i den daglige planlægning. En bevidst brug af Kvalitetsstjernen en gang i mellem kan være brugbart i forhold til den løbende kvalitetsudvikling af egen undervisningspraksis, samt til erfaringsudveksling med andre kolleger, der underviser i natur/teknik. Den negative side af detaljeret planlægning ved hjælp af Kvalitetsstjernen kan være at lektionsplaner og øvrig anvendt materiale kommer til at virke for styrende i undervisningen, således at det er læreren der i høj grad styrer eleverne gennem ræsonnementer, og det i mindre grad er eleverne selv der opbygger en faglig forståelse af det fagområde, som er i spil.
• Læreren bruger meget tid på socialpædagogiske aspekter i undervisningen, og det kræver god planlægning både at tilgodese en faglig progression og undervisningsdifferentiering, samtidig med at man skal varetage den opdragende funktion i klasserummet.
• Undervisningen bar tydeligt præg af at være velplanlagt og organiseret og med gode intentioner om, at børnene skulle lære noget. Men samtidig havde lærerne en klar bevidsthed om de barrierer de ville møde i undervisningen som for eksempel: de fysiske rammer; materialer til rådighed og lokale forhold. Observationerne samt lærernes selvevaluering afslørede, at der kan være forskel på intention og handling, hvilket jo selvfølgelig er problematisk og kan være frustrerende for lærerne.
Kriterier for realisering af den gode natur/teknik undervisning
På baggrund af den skriftlige dokumentation, fokusinterviews og diskussioner fremkommer følgende kriterier, der kan have betydning for realiseringen af den gode natur/teknik undervisning:
• At de ydre rammer giver tilstrækkeligt med muligheder i forhold til intentionerne med faget.
• At der prioriteres tilstrækkelige ressourcer til indkøb af fornuftige undervisningsmaterialer.
• At målsætningerne med undervisningen tydeliggøres på alle niveauer (elev, lærer, forældre, ledelse).
• At elevernes mulighed for eksperimenterende/undersøgende aktiviteter prioriteres højt i planlægningen og gennemførelsen af undervisningsforløb.
• At der via skolens fagfordeling oparbejdes et fagligt miljø (fagteam), som kan sikre kontinuitet, erfaringsudveksling om undervisning samt fælles opkvalificering.
• At lærernes faglige niveau hos lærerne er tilstrækkelig, herunder en prioritering af faguddannede lærere i faget under fagfordelingen.
• At de socialpædagogiske dimensioner prioriteres og tackles, som forudsætning for eller i samspil med undervisningens intentioner.
• At der arbejdes med progression i begrebsudvikling hos børnene, herunder overgangsproblematikken til naturfagene i 7.klasse.
Anbefalinger til efter-/videreuddannelse af natur/teknik-lærere
Et aspekt af diskussionerne har været natur/teknik-lærernes anbefalinger til indhold og form af fremtidige efter-/videreuddannelsestiltag:
• Kurser bør sigte både på faglig opkvalificering og arbejde med didaktiske spørgsmål.
• At der arbejdes med omsætning af faglig teori til undervisningspraksis i et procesorienteret perspektiv, hvor der sker en kompetenceudvikling af kursisternes egen planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningspraksis.
• At klæde natur/teknik-lærere på til at gennemføre en undervisning, der har stor faglig bredde - oftest er natur/teknik-lærere kun forankret i ét eller ingen af de øvrige naturfag.
• At der arbejdes med at udvikle natur/teknik læreres kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der inddrager perspektivet om progression i begrebsudvikling hos børn.
Formålet med udviklingsarbejdet var på baggrund af et samarbejde mellem natur/teknik-lærere og CVU-konsulenter at få erfaringer med hensigtsmæssige samarbejdsmønstre i forhold til udviklingen af efteruddannelsestiltag for natur/teknik-lærere i et procesorienteret perspektiv, hvor fokus vil være natur/teknik-læreres kompetenceudvikling i egen praksis. I samarbejdet indgik også refleksioner over mulige indholdsaspekter til et efteruddannelsesforløb for natur/teknik-lærere. I målbeskrivelsen nedenfor er de mulige indholdsaspekter præciseret.
Målet med projektet var at indkredse og beskrive kriterier for en god faglig og tværfaglig forankret undervisning. Kriterierne tager udgangspunkt i:
• Den gode planlægningsramme
• Strukturelle og kulturelle forhold på skolen
• Lærernes faglige forudsætninger
• Fagteamsamarbejde
• Det gode faglige/tværfaglige tema i natur/teknik?
• Det gode efteruddannelseskoncept
På baggrund af erfaringsdannelsesprocessen i udviklingsarbejdet er fremkommet en række anbefalinger til efteruddannelsestiltag for natur/teknik-lærere.
Igangsatte aktiviteter
Erfaringsdannelsesprocessens design indeholdte følgende aktiviteter:
• Med udgangspunkt i natur/teknik-lærernes egen praksis anvendtes Kvalitetsstjernen som model i planlægning, gennemførelse og evaluering af udvalgte temaforløb.
• Der gennemførtes to fokusgruppeinterviews med hhv. lærerne fra Sunds og Sejs Skole for 1) at få indsigt i deres forståelse og intention med egen praksis og 2) at få et bredt og systematisk erfaringsgrundlag til at definere kriterierne for god undervisningspraksis.
• Observation af lærernes undervisningspraksis med den hensigt at kvalificere diskussionen om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
• Afholdelse af stormøder, med alle deltagende parter, hvor erfaringsudveksling fandt sted med den hensigt at skabe generel konsensus om de overordnede mønstre og konklusioner vi kunne uddrage af erfaringsdannelsesprocessen.
Samarbejdet mellem natur/teknik-lærerne og CVU-konsulenterne tog udgangspunkt i lærernes praksissituation. CVU-konsulenternes rolle var reaktiv i forhold til natur/teknik-lærernes praksis, da hensigten jo var at blive klogere på hvordan de planlagde, gennemførte og evaluerede den daglige undervisning, samt hvordan CVU-konsulenterne kunne bidrage til at kvalificere denne proces.
Kirsten Paludan, Center for Naturfagenes Didaktik, Århus Universitet deltog i observationer af undervisningspraksis, samt på stormøderne, hvor hun kvalificerede diskussionerne om optimale rammer for børns begrebsindlæring.
Sammenfatning af resultatanalysen
Om lærerens intentioner og den observerede praksis
• Kvalitetsstjernen har fungeret som et godt planlægnings- og refleksionsværkstøj for lærerne, da den har været med til at bevidstgøre diskussioner om f.eks. mål og formål med undervisningen. At bruge Kvalitetsstjernen generelt i undervisningen vil være meget tidkrævende, og flere af lærerne udtaler da også, at Kvalitetsstjernens elementer indgår implicit i den daglige planlægning. En bevidst brug af Kvalitetsstjernen en gang i mellem kan være brugbart i forhold til den løbende kvalitetsudvikling af egen undervisningspraksis, samt til erfaringsudveksling med andre kolleger, der underviser i natur/teknik. Den negative side af detaljeret planlægning ved hjælp af Kvalitetsstjernen kan være at lektionsplaner og øvrig anvendt materiale kommer til at virke for styrende i undervisningen, således at det er læreren der i høj grad styrer eleverne gennem ræsonnementer, og det i mindre grad er eleverne selv der opbygger en faglig forståelse af det fagområde, som er i spil.
• Læreren bruger meget tid på socialpædagogiske aspekter i undervisningen, og det kræver god planlægning både at tilgodese en faglig progression og undervisningsdifferentiering, samtidig med at man skal varetage den opdragende funktion i klasserummet.
• Undervisningen bar tydeligt præg af at være velplanlagt og organiseret og med gode intentioner om, at børnene skulle lære noget. Men samtidig havde lærerne en klar bevidsthed om de barrierer de ville møde i undervisningen som for eksempel: de fysiske rammer; materialer til rådighed og lokale forhold. Observationerne samt lærernes selvevaluering afslørede, at der kan være forskel på intention og handling, hvilket jo selvfølgelig er problematisk og kan være frustrerende for lærerne.
Kriterier for realisering af den gode natur/teknik undervisning
På baggrund af den skriftlige dokumentation, fokusinterviews og diskussioner fremkommer følgende kriterier, der kan have betydning for realiseringen af den gode natur/teknik undervisning:
• At de ydre rammer giver tilstrækkeligt med muligheder i forhold til intentionerne med faget.
• At der prioriteres tilstrækkelige ressourcer til indkøb af fornuftige undervisningsmaterialer.
• At målsætningerne med undervisningen tydeliggøres på alle niveauer (elev, lærer, forældre, ledelse).
• At elevernes mulighed for eksperimenterende/undersøgende aktiviteter prioriteres højt i planlægningen og gennemførelsen af undervisningsforløb.
• At der via skolens fagfordeling oparbejdes et fagligt miljø (fagteam), som kan sikre kontinuitet, erfaringsudveksling om undervisning samt fælles opkvalificering.
• At lærernes faglige niveau hos lærerne er tilstrækkelig, herunder en prioritering af faguddannede lærere i faget under fagfordelingen.
• At de socialpædagogiske dimensioner prioriteres og tackles, som forudsætning for eller i samspil med undervisningens intentioner.
• At der arbejdes med progression i begrebsudvikling hos børnene, herunder overgangsproblematikken til naturfagene i 7.klasse.
Anbefalinger til efter-/videreuddannelse af natur/teknik-lærere
Et aspekt af diskussionerne har været natur/teknik-lærernes anbefalinger til indhold og form af fremtidige efter-/videreuddannelsestiltag:
• Kurser bør sigte både på faglig opkvalificering og arbejde med didaktiske spørgsmål.
• At der arbejdes med omsætning af faglig teori til undervisningspraksis i et procesorienteret perspektiv, hvor der sker en kompetenceudvikling af kursisternes egen planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningspraksis.
• At klæde natur/teknik-lærere på til at gennemføre en undervisning, der har stor faglig bredde - oftest er natur/teknik-lærere kun forankret i ét eller ingen af de øvrige naturfag.
• At der arbejdes med at udvikle natur/teknik læreres kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der inddrager perspektivet om progression i begrebsudvikling hos børn.
| Originalsprog | Dansk |
|---|
| Antal sider | 10 |
|---|---|
| Status | Udgivet - 2004 |