Klassefællesskabet er et jazzorkester: når snævre normalitetsidealer skaber udsathed

Børn og unges hverdagsliv udspiller sig i udpræget grad i institutioner. Dermed spiller lærere og pædagoger en væsentlig rolle i børn og unges oplevelser af livskvalitet, tilhør og agens. I en tid præget af stigende ufrivilligt skolefravær og trivselsproblematikker blandt danske skoleelever undersøger dette projekt, hvordan elevers oplevede skoletilhør hænger sammen med betingelserne for deltagelsesmuligheder i skolens læringsmiljøer. I tråd med ovenstående undersøgelser, antages det at alle børn potentielt er situerede i udsatte positioner og at sociomaterielle og fænomenologiske faktorer i det givne læringsmiljø, er af afgørende betydning for børn og unges trivsel. Med afsæt i metaforen om klassefællesskabet som et jazzorkester argumenteres der for, at læreres og pædagogers rolle i skolen indebærer et medskabende element med henblik på at understøtte vilkår og betingelser for fleksible rammer for fælles improvisation samt kollektiv transformativ agens.
Projektet baserer sig på kvalitative analyser af deltagerobservationer og fokusgruppeinterviews med elever fra to mellemtrins-klasser i to forskellige danske folkeskoler. Det empiriske materiale stammer fra et ph.d.-projekt med fokus på forebyggelse af skolefravær i læringsmiljøer. Gennem elevperspektiver undersøges det, hvilke barrierer og betingelser der former oplevelsen af skoletilhør. Analysen tager afsæt i Hartmut Rosas teori om resonans og en situeret forståelse af skolefravær som pædagogisk fænomen. Resultaterne peger på, at pædagogisk improvisation og sensitivitet over for gruppedynamikker er afgørende for at styrke elevers mulighed for at "spille med" i klassefællesskabet på egne præmisser. I projektet argumenteres der for, at et øget fokus på gruppedynamiske processer og elevers mulighed for at bidrage med deres egen stemme kan styrke skoletilhør og deltagelsesmuligheder i klassefællesskabet. I projektet bliver dette omtalt som balancen mellem solo og ensemble. Dermed peger oplægget desuden på vigtigheden af, at studerende på professionsuddannelser styrkes i improvisatoriske kompetencer og pædagogisk takt. I oplægget gives der forslag til, hvordan simple øvelser kan binde bro mellem den kropslige og teoretiske forståelse af pædagogisk improvisation.