Klassifikation påvirker afsender, modtager og omgivelser

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftAbstraktForskning

Abstract

Baggrund
Klassifikationsdiskussionen har udviklet sig ud fra fransk strukturalisme og Lévi-Strauss, en nulevende fransk antropolog, født i Belgien i 1908. Lévi-Strauss er ophavsmanden til strukturalismen, som tager udgangspunkt i den grundlæggende antagelse, at den menneskelige bevidsthed organiserer virkeligheden ud fra kontraster (binære oppositioner). Vi inddeler i kategorier for at kunne håndtere verden og for at kunne relatere os til andre.

I den medicinske verden og indenfor fysioterapi, bruges ofte klassifikationsbetegnelser som rygpatient, lungepatient, KOL-patient, lungefysioterapi og lungerehabilitering.

Formål
Formålet er at analysere og diskutere betydningen af anvendelse af klassificerende betegnelser som fx KOL-patient eller lungepatient samt at skabe større bevidsthed hos sundhedsprofessionelle om anvendelsen af klassificerende betegnelser.

Materiale og metodebeskrivelse
Analysen indledes med Ian Hacking, der demonstrerer, hvordan klassifikation påvirker mennesker og samfund. Dernæst inddrages Marianne Gullestad, fordi hun viser, at mennesker har et spændingsfyldt ønske om både at gruppere og klassificere sig og at være uafhængige, selvstændige individer. Herefter snævres feltet ind til den medicinske verden, hvor Rob van Dijk anvendes, fordi han netop sætter fokus på den professionelle tilgang til individet. Paul Atkinson inddrages efterfølgende, fordi han vender blikket mod forholdet mellem læge og medicinstuderende med fokus på, hvad der implicit reproduceres i den studerende. Helle Johannesen inddrages, fordi hun understøtter Atkinsons teori om en reduktionistisk tilgang og sætter den i et samfundsmæssigt perspektiv. Sluttelig inddrages en verserende aktuel debat om emnet. De forskellige teorier diskuteres og forholdes til hinanden samt til et konkret felt, mennesker med lungesygdom, klassificeret som lungepatienter eller KOL-patienter. Som empiri anvendes andres tekster samt egne erfaringer og refleksioner.

Resultat
Klassifikation påvirker både de klassificerede (lunge-/KOL-patienterne), deres omverden (familie og behandlere), dem der klassificerer (de sundhedsprofessionelle) og deres omverden (studerende, kolleger).

Mennesker forstår, hvordan de kategoriseres og genovervejer på den baggrund, hvem de er. Mennesker af ”en slags” kan ændre respons på at blive grupperet, hvilket kan ændre gruppen, og dermed må andre revidere deres kategorisering af gruppen. Også omverdenen/”verden” ændres dermed.

Selve klassifikationsbetegnelsen har betydning. En klassifikationsbetegnelse som lungepatient eller KOL-patient signalerer et reduktionistisk, dualistisk menneskesyn, hvor mennesket reduceres til lunger og patient, og hvor det udelukkende er den sundhedsprofessionelle, der er eksperten, hvorimod en klassifikationsbetegnelse som menneske med lungeproblemer eller KOL signalerer et mere holistisk orienteret menneskesyn, hvor hele mennesket er vigtigt. Et faktum er altså, at klassifikation – med klassifikationsbetegnelserne, lungepatient og KOL-patient, betyder et fravalg af ”hele mennesket”.

Vi har et iboende behov for at klassificere os for at skabe lighed med andre og for at adskille os fra andre. Det er på den ene side ønskværdigt at tilhøre en gruppe af ”ligestillede”, fordi det bl.a. skaber fællesskab, man føler sig ikke alene med problemerne, og man kan møde forståelse og bedre sætte sig i hinandens sted. På den anden side er det også ønskværdigt at være et uafhængigt og selvstændigt individ, der af andre behandles som et individ og ikke stemples med en massebetegnelse.

Klassifikation kan dirigere den sundhedsprofessionelles opmærksomhed væk fra individet over mod en generel klassifikationsviden, hvilket har konsekvenser både for individet og for den professionelle tilgang. Professionel kompetence afhænger nemlig bl.a. af at kunne rette opmærksomheden mod individet og individets system. Klassifikationsbetegnelsen ”lungepatient” kan desuden skabe en forventning hos individet om, at den sundhedsprofessionelle netop kun vil høre noget om lungerne.

Klassifikationsbetegnelsen, lungepatient, kan give et billede af en ”mekanisk krop”, en krop bestående af isolerede enkeltdele, som kan repareres af en ekspert. Det indebærer et asymmetrisk forhold mellem den sundhedsprofessionelle og lungepatienten ligesom mellem den sundhedsprofessionelle og den studerende - med førstnævnte som eksperten. Dette kan afspejle et mekanisk ekspertsamfund - og signalere et mekanisk syn på krop og sygdom, og at det er den professionelle, der er eksperten.

Sundhedsprofessionelle underviseres sprogbrug og anvendelse af kategorier har med eksemplet ’lungepatient’ som konsekvens, at der signaleres, at det fremherskende sygdomsbegreb er reduktionistisk, og at dette implicit reproduceres i de studerende. Der reproduceres en ortodoks, reduktionistisk, ensidig, biomedicinsk forståelse, som kan stå i skarp kontrast til det de sundhedsprofessionelle, underviserne og uddannelserne overordnet vil.

Perspektivering
Sundhedsprofessionelle, sundhedsuddannelsesinstitutioner og fagforeninger bør være bevidste om deres anvendelse af klassificeringer, fordi anvendelsen påvirker dem selv; de mennesker, klassificeringerne retter sig imod; begge parters omgivelser, samt reproduceres i uddannelsessystemet.

Jeg håber dette kan være et bidrag til at skabe større bevidsthed hos sundhedsprofessionelle om anvendelsen af klassificerende betegnelser.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2006
StatusUdgivet - 2006
BegivenhedDanske Fysioterapeuters Fagfestival - Odense Congress Center, Odense, Danmark
Varighed: 23 mar. 200625 mar. 2006

Konference

KonferenceDanske Fysioterapeuters Fagfestival
LokationOdense Congress Center
LandDanmark
ByOdense
Periode23/03/0625/03/06

Citationsformater