Klimavenlige konstruktioner: Kan den danske parcelhusarkitektur bevares med de nye og kommende krav til grænseværdier for CO₂?

Projektet undersøger hvorvidt dansk parcelhusarkitektur kan bevares og er rustet til at klare de aktuelle såvel som de kommende CO2 krav i 2025, 2027 og 2029. Der tages udgangspunkt i et opført parcelhus på 174 m2 som blev opført i 2022 i Randers. Huset er et klassisk parcelhus med gule mursten, en planløsning som et længe hus med en uopvarmet garage på huset side der giver direkte adgang til huset. Taget er udformet med gitterspær og betontagsten. Derudover undersøger forskningsprojektet hvordan bygningsdele såsom fundament, terrændæk, ydervæg og tag kan CO2 optimeres for at huset kan klare CO2-kravene. Efterfølgende undersøges om en arealreduktion kan bidrage til at sænke klimabelastningen.

Den teoretiske baggrund for projekt er blevet dannet af BR18, det Nationale Strategi for bæredygtig udvikling, grundbogen i bæredygtighed og DS/EN15978:2012. Udover dette bruges referencehuset som grundlag til projektet. En LCA-beregning udarbejdes for hele huset og de forskellige bygningsdele analyseres via u-værdi beregninger og LCA-beregninger. Empiriske data genereres fra både kvantitative og kvalitative undersøgelser. Kvantitative data genereres igennem beregninger af de forskellige konstruktioner, beregninger afdækker livscyklusanalyser, U-værdi- og fugtberegninger. Kvalitative data genereres igennem et kvalitativt loop, hvor de forskellige data fra den kvantitative fase er blevet analyseret i forskningsgruppen.

Projektets resultater indikerer, at den danske parcelhusarkitektur med sin etplans murstenshusarkitektur kan opretholdes i øjeblikket. Huset med de optimerede konstruktioner vil ikke kunne opfylde kravene til CO2-udledning fra 2029, hvor kravet bliver maksimalt 7,5 kg CO₂-ækv/m²/år. Dette scenarie gælder for de fremtidige grænseværdier. Grænseværdierne for den frivillige CO2-klasse, bliver hverken opfyldt af referencehuset, huset med de optimerede bygningsdele eller huset med de optimerede bygningsdele og reduceret areal. For at overholde kommende stramninger, især kravene til den frivillige CO2-klasse, er det nødvendigt at udvikle flere CO2-optimerede bygningsdele og øge brugen af materialer med lav CO2-belastning. Derudover er det også vigtigt at se kritisk på arealudviklingen af enfamiliehuse i de seneste år og frem til de kommende stramninger i 2025, 2027 og 2029.