Klubpædagogers trivselsarbejde (2): Dimensionen trivsel - mistrivsel.

I apriludgaven af ASSISTEN skrev jeg en artikel om klubpædagogers trivselsarbejde. Et komplekst arbejdsfelt, der har en tendens til at blive implicit og selvfølgeligt. Jeg argumenterede for nødvendigheden af at tage livtag med selvfølgelighederne og arbejde med potentialer, dilemmaer, udviklingsmuligheder og fagsprog for at skabe mening og tydeliggøre, hvad klubpædagogerne kan, skal, gør og vil med trivselsarbejdet. I artiklen præsenterede jeg en trivselsmodel, som afsæt til i praksis at arbejde med bevidstgørelse og eksplicitering af trivselsarbejdet: Jeg lovede i artiklen, at jeg senere ville gå i dybden med modellens enkelte dimensioner. I artiklen
her forholder jeg mig til dimensionen trivsel-mistrivsel. Ud over at komme med konkrete eksempler på klubpædagogers indholdsudfyldelse af og arbejde med trivsel og mistrivsel (fra min forskning i klubpædagogers trivselsarbejde) og sætte Helle Rabøl Hansens skoletrivselsbegreb i spil i en klubsammenhæng, vil jeg komme med bud på, hvordan der kan sættes spot på det fælles
arbejde i klubberne i forhold til at bevidstgøre, italesætte og eksplicitere, hvad det er klubpædagoger kan, vil og gør i forhold til trivsel og mistrivsel (Hansen, 2020).