Klubpædagogers trivselsarbejde (3): Dimensionen Well-being og well-becomming

I apriludgaven af ASSISTEN skrev jeg en artikel om klubpædagogers trivselsarbejde. Et komplekst trivselsarbejde, der har en tendens til at blive implicit og selvfølgeligt. Jeg argumenterede for nødvendigheden af at tage livtag med selvfølgelighederne og arbejde med potentialer, dilemmaer,
udviklingsmuligheder og fagsprog for at skabe mening og tydeliggøre, hvad klubpædagogerne kan, gør og vil med trivselsarbejdet. I artiklen præsenterede jeg en trivselsmodel, som afsæt til i praksis at arbejde med bevidstgørelse og eksplicitering af trivselsarbejdet. I artiklen lovede jeg, at jeg senere ville gå i dybden med de enkelte dimensioner i modellen. I artiklen her forholder jeg mig til dimensionen well-being - well-becomming. Ud over at komme med konkrete eksempler (fra min forskning i klubpædagogers trivselsarbejde), vil jeg afslutningsvist komme med bud på, hvordan der kan sættes spot på det fælles arbejde i klubberne i forhold til at bevidstgøre, italesætte og eksplicitere, hvad det er klubpædagoger kan, vil og gør i forhold til wellbeing og well-becomming.