"Kompetenceløft i undervisningsfagene": – sætter det sig spor i skolens praksis?

Baseret på survey, observationer og interviews er det undersøgt, hvordan den politisk bestemte indsats for videreuddannelse af lærere: ”Kompetenceløft i undervisningen” (KiU) sætter sig spor i skolens praksis og hvilke faktorer, der har betydning for dette. Resultaterne viser en mangfoldighed af sporsætning såvel i som uden for undervisningen og i form af både didak-tiske kompetencer og faglig selvtillid. Der er forskelle i oplevede udbytter og udfordringer mellem fag, men ikke signifikante forskelle mellem kommunale modeller, i.e. KOPRA-modellen i Aarhus Kommune med særligt fokus på skolernes fagteam. De fleste deltagere refererer til indre-styret motivation. Hæmmende faktorer har været manglende tid og den afsluttende prøve. Her er der forskelle mellem kommunale modeller. Lærere, der følger KOPRA-modellen, nævner i højere grad kollegers anerkendelse som fremmende for deres motivation og engagement i uddannelsen, men forventning om kollegasamarbejde fremhæves modsat også som hæmmende af lærere, som har manglet rammer for fagteamsamarbejde. Resultaterne perspektiveres i en model med KiU-didaktiske opmærksomhedsfelter og forslag om mulige didaktiseringsstrategier.