Kontakt i pædagogisk belysning

I dette kapitel sættes der fokus på aspekter af kontakt, der især og
tydeligt træder frem i pædagogiske relationer. Oversættes con-tact
direkte fra latin, så betyder det ”med meget forbundethed”, og forbundethed
skal der til i en pædagogiske relation, der er kendetegnet
af, at den ene skal bistå den anden i sin myndigblivelsesproces.
Uligheden i det fælles pædagogiske projekt udfordrer kontakten.
Først behandles spørgsmålene om, hvad det vil sige at etablere en
pædagogisk kontakt, og hvordan det kommer i stand. Invitationen
er uundværlig, og pædagogens invitation skal have den kvalitet, at
den giver plads til den anden. Men det er ikke altid, pædagogen
kan finde ud af at invitere, så det også forstås som en invitation,
og så må pædagogen først lytte efter, hvad den anden kalder på.
Allerede her kan man spore den følsomhed og takt, der både fører
til og følger af pædagogisk kontakt.
Herefter uddybes hvordan pædagogiske relationer er kendetegnet
af ubestemthed, dvs. at det er relationer, hvor man ikke på forhånd
kan vide, hvem der har ret, når de involverede vil noget forskelligt.
Netop her, hvor man kan ønske at gå i forskellige retninger,
er en kontakt der kan bære forskellighed vigtigt. I pædagogikken
bruges begrebet ”takt” som betegnelse for en særlig følsom handlemåde
i skrøbelige situationer. Pædagogisk takt kan folde sig ud,
når der er kontakt, og omvendt er den pædagogiske takt væsentligt
for at bevare kontakten. Da kontakt og takt i pædagogikken altid
først bliver til i konkrete enestående situationer er kapitlet bygget
op omkring en række fortællinger. Den teoretiske reference er til
en åndsvidenskabelig, filosofisk-pædagogisk tradition.