Kooperativ analyse af praktikvideo til bachelorprojektet: muligheder og udfordringer

En case-studie af en gruppe lærerstuderende, der anvendte praktikvideo som empiri i bacheloropgaven, illustrerer nogle muligheder og udfordringer ift. forskningsbaseret læreruddannelse og kompetenceevaluering. De lærerstuderendes fortolkning af erfaring og konstruktion af forståelse (meaning-making) er undersøgt baseret på gentagne interviews og analyse af deres dialog (Nielsen, 2014). Resultaterne illustrerede, at den strukturerede kooperative analyse støttede de lærerstuderendes nuancerede refleksion, set som reorgansiering og rekonstruering af praksiserfaring (Oner & Adadan, 2011). Deres refleksioner, medieret af gentagne observationer af videosekvenser, havde didalogisk karakter (Hatton og Smith, 1995): de afprøvede hver især og i fællesskab forskellige måder at fortolke en professionel situation. De lærerstuderende fremhævede både de nye ting de fik øje på via medstuderendes observationer og udbytte fra den faciliterede og strukturerede analyse. Desuden fremhævede de positivt, at den finkornede analyse af praksiserfaringer blev startstedet for teoretisk forståelse, ikke omvendt, som det iflg. disse studerende oftest er tilfældet i læreruddannelsen: at eksempler i praksis bruges til illustration af givne teorier. Der er indikationer på, at de studerende gennem videoanalysen udviklede ”kompetence til at fortolke handlemuligheder i en given professionel situation” (professionel læring: Edwards, 2001). De fremhævede dog i højere grad udbytte, der handlede om at lave en god bacheloropgave, end hvordan de kunne ”ændre deres undervisning som konsekvens af dette” (professionel læring fortsat: Edwards, 2002). Yderligere analyse, med inddragelse af bacheloropgaverne, udbyggede forståelsen af, at de lærerstuderende kom til at agere i parallelle verdener, hvor behovet for at klare sig godt til bacheloreksamen dominerede over behovet for at fastholde et handlingsrettet fokus på klasserumspraksis.