Kritikerens personlige projekt: Barndomsopfattelser, dannelsessyn og personlig positionering i romantikkens børnelitterære kritik i Danmark

Artiklen beskæftiger sig med dele af den børnelitterære kritik i Danmark fra 1816 til 1837 og undersøger, hvilke vurderingskriterier den bygger på for derigennem at kunne bestemme bl.a. de respektive kritikeres barndomsopfattelser og dannelsessyn. Undersøgelsens teoretiske afsæt er Hans-Heino Ewers’ beskrivelse af, hvordan børnelitteratur er uløseligt forbundet med forestillingen om barnet og barndommen. I lyset heraf argumenterer artiklen ud fra læsninger af tekster af Oehlenschläger, Poul Møller og Kierkegaard for, at det samme gør sig gældende for den børnelitterære kritik, og at de vurderingskriterier, som ligger til grund for periodens børnelitterære kritik, først og fremmest er baseret på subjektive barndomsopfattelser og dannelsesidealer. Som følge af disse læsninger konkluderer artiklen, dels at romantikkens børnelitterære kritik primært bliver en kilde til viden om kritikernes barndomsopfattelser og dannelsesidealer, og dels at man af denne viden kan udlede, hvordan kategorier som barn og barndom nemt bliver til flydende størrelser, som tager form efter den enkelte kritikers forgodtbefindende eller i overensstemmelse med et positioneringsprojekt.